Abstract
Relationerne mellem inkludering, elever i matematikvanskeligheder og klasseledelse undersøges gennem et casestudie af fire matematikklasser (1.-3. klasse). Studiet synliggør at matematiklærerne praktiserer dimensioner af inkluderende klasseledelsesstrategier der er videnskabeligt anerkendte som succesfulde. Samtidig praktiserer elever i matematikvanskeligheder en norm om at være aktivt involveret i opgaven. De gør det der forventes af en “god” elev, ved at anvende deltagelsesstrategier, såsom at udføre ting de er gode til, og imitere de andre elever. Deltagelsesstrategierne resulterer i at matematikvanskelighederne kan blive usynlige for matematiklærerne. Med udgangspunkt i at fejl kan være vigtige læringsfremmere, inviterer artiklen til at der udvikles et nyt klasseledelsesbegreb: benspændsledelse.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | MONA |
| Udgave nummer | 3 |
| Sider (fra-til) | 41-53 |
| Antal sider | 13 |
| ISSN | 1604-8628 |
| Status | Udgivet - 2016 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- Skoler, fag og institutioner
Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver