Når professionelle værdier og politiske mål er i konflikt – et casestudie om 225-timersreglen.

Den aktuelle beskæftigelsespolitik anvender en række forskellige strategier i et spekter fra socialt orienterede integrationsstrategier til mere disciplinerende foranstaltninger (Andersen & Larsen 2018). Kontanthjælpsreformen fra 2016 lagde især vægten på de disciplinerende strategier med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Når folketinget beslutter love følger det af den parlamentariske styringskæde (Olsen 1978), at forvaltningen skal udmønte loven ud fra et legalitetsprincip. Dette udgangspunkt har ledt til en del undersøgelser af frontpersonalets mulige loyalitet i forhold til politiske beslutninger (Winter et al 2004, Heinesen et.al. 2005, Damgaard et.al. 2005, Stigaard et.al. 2006, Flensborg et.al. 2009, Østergaard Møller 2011, Østergaard Møller 2012). Dette top-down perspektiv har som mål at afdække om årsagen til en mangelfuld implementering kan fastlægges på et frontpersonaleniveau. Fokus i denne artikel er modsætningsvis et bottom-up perspektiv på, hvordan man som ansat professionel håndterer at møde lovgivning som man principielt er modstander af. Fokus er således spørgsmålet om, hvordan man som professionel socialarbejder skaber mening i en situation, hvor man har til opgave at udmønte en disciplinerende strategi, som i udgangspunktet afviger fra det socialfaglige værdimæssige udgangspunkt, der følger af det professionelle værdisæt fastlagt af IFSW. Socialrådgiverforeningen har i forlængelse heraf tydeligt udtalt sin modstand mod kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Undersøgelsen konkretiseres gennem interviews med 12 socialrådgiver fra 3 forskellige jobcentre, der administrerer 225 timers reglen i relation til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Teoretisk trækkes på litteratur, der sætter dilemmaet mellem officielle politiske mål og professionelle værdier i centrum. I den forbindelse rejser Tummers (2012) en interessant indfaldsvinkel med begrebet policy-alienation. I dette perspektiv indgår spørgsmålet om oplevelsen af indflydelse samt oplevelsen af mening. Disse oplevelser hænger også sammen med forskellige typer af handlinger. Undersøgelsen frembringer nogle forskellige typer af coping strategier og afværgemekanismer (Astvik et.al.2014, Tummers et.al 2015; Lipsky 2010), som sættes i spil til den øvrige forskning om socialarbejderes strategier. Tummers fremfører, at for stor afstand mellem politiske mål og de professionelle embedsmænds værdier kan føre til en meget lav grad af implementering af politikken. En central pointe i dette studie er modsætningsvis, at der ikke er den store grund til at tvivle på implementeringen, og at der på den måde kan være forskelle på at implementere mindre elementer i et større kompleks end f.eks. en fuldstændig ny paradigmatisk linje i arbejdet. Det ser ud til, at socialrådgiverne i høj grad anlægger organisatorisk loyale udgangspunkter for arbejdet, mens modstand adresseres på et andet niveau.