Når samskabelse møder den kommunale praksis

Samskabelse er et fænomen og en ambition, der på forskellig vis præger ikke bare dagsordenen i næsten samtlige danske kommuner, men også drøftes i mange europæiske og skandinaviske lande i disse år. Der hersker dog en høj grad af begrebsforvirring om, hvordan vi egentlig skal forstå samskabelse- ikke mindst i en offentlig kontekst i en universel velfærdsstat. Formålet med denne artikel er derfor først at diskutere begrebet samskabelse og situere det i en kommunal kontekst i den universelle velfærdsstat. I forlængelse heraf og på baggrund af interaktioner/iagttagelser i danske kommuner udvikles en adaptiv, deskriptiv typologi til at konceptualisere, hvordan offentlige organisationer samskaber med borgerne. Via en case illustreres det, hvordan typologien kan anvendes i en dansk kommune som en deskriptiv analyse af medarbejdernes og ledernes parathed til at indgå i samskabende processer med borgere, civilsamfund, private virksomheder, og vi diskuterer til sidst, hvordan denne analyse kan spille sammen med og udfordre kommunens strategiske arbejde med samskabelse.