Når spørgsmålet er svaret: Om filosofiske samtaler som almen didaktisk redskab i folkeskolens undervisning

Specialet handler om hvordan man ved hjælp af filosofiske samtaler anvendt i en alment didaktisk perspektiv opnår en bedre balancering af den dominerende uddannelsesorienterede læringsmålsstyrede undervisning og den mere forsømte dannelsesorienterede formålsstyret undervisning. Analysen af denne problemstilling tager fortrinsvis sit teoretiske udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers magnum opus "Sandhed og metode", der blandt andet undersøger de kvalitative metoders rolle i forhold til at afdække sandheden om hvad vi kan forstå og vide samt hvilken sammenhæng der er mellem den åbne dialogiske samtale og læring/dannelse. Målet er altså sige noget om hvordan den filosofiske samtale som almen didaktisk redskab kan imødekomme samfundsmæssige krav om effektiv læring samtidig med, at der metodisk og didaktisk sættes fokus på elevernes dannelse ud fra en implicit tolkning af folkeskolens formål. Inspireret af Gadamers fortolkning af Aristoteles' begreb om phronesis sigter den filosofisk inspirerede undervisning derfor mod både at uddanne og danne eleverne gennem opøvelse af især nysgerrighed, perspektivrigdom, argumentationsevne, kritisk stillingtagen og handlen samt fantasi og empati. Alt dette skal ses i relation til følgende problemformulering:

Hvordan kan filosofiske samtaler som almen didaktisk redskab bidrage til folkeskoleelevers lærings- og dannelsesproces? Og hvilken rolle spiller kvalitative empiriske metoder som observation og interview i frembringelsen af sandheden om dette spørgsmål?