Når sproget sætter grænser: Om minoritetssprogede børns mulighed for at komme til orde i børnehavens fællesskaber

Trods et stadig voksende pædagogisk fokus på barnets ret til medbestemmelse, medansvar og oplevelse af demokrati sikres ikke alle minoritetsbørn ligeværdig deltagelse i børnehavens fællesskaber. Med udgangspunkt i børns ret til deltagelse, translanguaging-teorien og samtaleanalyse undersøges det, hvordan børn, hvis sproglige tilhørsforhold placerer dem i en minoritetsposition, kommer til orde i børnehaven.Hverdagssituationer analyseres med fokus på såvel barnets forsøg på at komme til orde i børnehavens fællesskaber, som hvorledes det pædagogiske personale understøtter barnets sprogning, hvor også kropslige, æstetiske og emotionelle udtryksformer indgår som semiotiske ressourcer i den meningsskabende interaktion. I analyserne skelnes der mellem voksenstyrede og frie aktiviteter. De voksenstyrede interaktioner kende-tegnes ved, at den voksne har ordet det meste af tiden, mens barnet bliver objekt for den voksnes lærings-tiltag og kun får begrænset taletid. Barnet får således ord, men det får ikke ordet. Modsat forholder det sig i de frie aktiviteter, hvor børnene selv leger og interagerer uden større indblanding fra en voksen. Begge typer interaktioner domineres af majoritetssproget dansk, som bliver et potentielt begrænsende element for minoritetssprogede børn, hvis de ikke får mulighed for at trække på deres øvrige semiotiske ressourcer.