Abstract
Denne artikel introducerer begrebet narrativ modstand. Narrativer har den
særlige funktion, at de er med til at konstruere vores opfattelse af personer og
grupper. Det er fortællinger – store som små – der former vores forståelse af
den verden, vi lever i. Identitet kan forstås som et narrativt forløb, hvor de fortællinger, der bliver fortalt af andre – og os selv – om os selv, er med til at
danne vores identitet. Nogle narrativer er mere udbredte og dominerende end
andre, og de bliver dermed dominerende diskurser.
Med udgangspunkt i et forskningsprojekt beskriver artiklen, hvorledes piger
med anden etnisk herkomst end dansk håndterer diskursive begrænsninger ved
at italesætte sig selv som udlændinge, og hvordan denne italesættelse forstærker
oplevelsen af at være en del af et parallelsamfund. Artiklen beskriver, hvorledes
pigernes italesættelse af sig selv som udlændinge er et udtryk for narrativ
modstand mod eksklusion. Begrebet ”narrativ modstand” dækker de socialt
konstruerede fortællinger, pigerne anvender som en strategi til at håndtere
diskursive begrænsninger. Narrativ modstand som begreb er relevant i både
socialt og pædagogisk arbejde som et teoretisk perspektiv på håndteringen af
de inklusions- og eksklusionsprocesser, som finder sted blandt mennesker med
etnisk minoritetsbaggrund.
særlige funktion, at de er med til at konstruere vores opfattelse af personer og
grupper. Det er fortællinger – store som små – der former vores forståelse af
den verden, vi lever i. Identitet kan forstås som et narrativt forløb, hvor de fortællinger, der bliver fortalt af andre – og os selv – om os selv, er med til at
danne vores identitet. Nogle narrativer er mere udbredte og dominerende end
andre, og de bliver dermed dominerende diskurser.
Med udgangspunkt i et forskningsprojekt beskriver artiklen, hvorledes piger
med anden etnisk herkomst end dansk håndterer diskursive begrænsninger ved
at italesætte sig selv som udlændinge, og hvordan denne italesættelse forstærker
oplevelsen af at være en del af et parallelsamfund. Artiklen beskriver, hvorledes
pigernes italesættelse af sig selv som udlændinge er et udtryk for narrativ
modstand mod eksklusion. Begrebet ”narrativ modstand” dækker de socialt
konstruerede fortællinger, pigerne anvender som en strategi til at håndtere
diskursive begrænsninger. Narrativ modstand som begreb er relevant i både
socialt og pædagogisk arbejde som et teoretisk perspektiv på håndteringen af
de inklusions- og eksklusionsprocesser, som finder sted blandt mennesker med
etnisk minoritetsbaggrund.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Social Kritik |
Udgave nummer | 156 |
Sider (fra-til) | 12-19 |
Antal sider | 8 |
ISSN | 0904-3535 |
Status | Udgivet - dec. 2018 |
Emneord
- Socialt arbejde og sociale forhold
- chancelighed
- chanceulighed
- danskhed
- disidentifikation
- diskurser
- diskursiv begrænsning
- dominerende diskurser
- eksklusion
- eksklusionsprocesser
- etnicitet
- etnisk baggrund
- etnisk identitet
- etnisk perspektiv
- etniske minoriteter
- etniske minoritetspiger
- forventningsfattigdom
- identitet
- identitetsdannelse
- identitetsudvikling
- inklusion
- køn
- køn og pædagogik
- køn og uddannelse
- narrativ
- narrativ identitet
- narrativ modstand
- parallelsamfund
- piger
- Læring, pædagogik og undervisning
- chancelighed
- chanceulighed
- danskhed
- disidentifikation
- diskurser
- diskursiv begrænsning
- dominerende diskurser
- eksklusion
- eksklusionsprocesser
- etnicitet
- etnisk baggrund
- etnisk identitet
- etnisk perspektiv
- etniske minoriteter
- etniske minoritetspiger
- forventningsfattigdom
- identitet
- identitetsdannelse
- identitetsudvikling
- inklusion
- køn
- køn og pædagogik
- køn og uddannelse
- narrativ
- narrativ identitet
- narrativ modstand
- parallelsamfund
- piger