Abstract
Nationalt forskningsprogram vedrørende studieaktivitetsmodellen er gennemført med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet med en bevilling på 3.495.000 kr. og er gennemført i perioden 2015-2017. Forskningsprogrammet er initieret af UC sektorens rektorkollegium og er iværksat for at frembringe forskningsbaseret viden om, hvordan professionsuddannelse og professionsdidaktik kan videreudvikles med udgangspunkt i professionshøjskolesektorens fælles studieaktivitetsmodel. Studieaktivitetsmodellen har som overordnet formål at tydeliggøre, hvordan erhvervs- og professionsrettet uddannel-se udover klassiske undervisningsaktiviteter benytter varierede studieaktivitetsformer, der tilsammen tilgodeser det særegne i en erhvervs- og professionsuddannelse.
Der er gennemført 5 projekter som tilsammen belyser de tre overordnede forsknings-spørgsmål:
a) Hvordan påvirker studieaktivitetsmodellen såvel tilrettelæggelse af uddannelser som de anvendte undervisnings- og faciliteringsformer?
b) Hvilken betydning har modellens implementering for studerendes studieintensi-tet, læringsaktiviteter og -udbytte, herunder hvorvidt forskelle i deltagerforud-sætninger og læringsstrategier forstærkes eller udjævnes?
c) I hvilken udstrækning påvirker implementeringen af modellen videndeling om pædagogik og didaktik på tværs af uddannelser og institutioner, således at der fremmes god praksis samt effektive koncepter for uddannelse og studenterdel-tagelse?
De overordnede konklusioner fra projekterne peger på, at arbejdet med studieaktivi-tetsmodellen synes at have et uudnyttet potentiale til at støtte op om de studerende selvstændige arbejde i professionsuddannelserne, herunder kommunikere om den fæl-les ramme for at tale om undervisning og selvstændige studieaktiviteter. Forskningspro-jekterne peger særligt på tre forhold, der kan styrkes og kvalificeres i anvendelsen af studieaktivitetsmodellen:
1. Bedre tilrettelæggelse af sammenhæng mellem teori og praksis i professionsbache-loruddannelserne
2. Sikre en sammenhængende anvendelse af modellens forskellige kategorier
3. Sikre kompetenceudvikling for undervisere med fokus på hvordan studieaktivitets-modellens fire kategorier kontinuerligt udvikles og anvendes.
Der er gennemført 5 projekter som tilsammen belyser de tre overordnede forsknings-spørgsmål:
a) Hvordan påvirker studieaktivitetsmodellen såvel tilrettelæggelse af uddannelser som de anvendte undervisnings- og faciliteringsformer?
b) Hvilken betydning har modellens implementering for studerendes studieintensi-tet, læringsaktiviteter og -udbytte, herunder hvorvidt forskelle i deltagerforud-sætninger og læringsstrategier forstærkes eller udjævnes?
c) I hvilken udstrækning påvirker implementeringen af modellen videndeling om pædagogik og didaktik på tværs af uddannelser og institutioner, således at der fremmes god praksis samt effektive koncepter for uddannelse og studenterdel-tagelse?
De overordnede konklusioner fra projekterne peger på, at arbejdet med studieaktivi-tetsmodellen synes at have et uudnyttet potentiale til at støtte op om de studerende selvstændige arbejde i professionsuddannelserne, herunder kommunikere om den fæl-les ramme for at tale om undervisning og selvstændige studieaktiviteter. Forskningspro-jekterne peger særligt på tre forhold, der kan styrkes og kvalificeres i anvendelsen af studieaktivitetsmodellen:
1. Bedre tilrettelæggelse af sammenhæng mellem teori og praksis i professionsbache-loruddannelserne
2. Sikre en sammenhængende anvendelse af modellens forskellige kategorier
3. Sikre kompetenceudvikling for undervisere med fokus på hvordan studieaktivitets-modellens fire kategorier kontinuerligt udvikles og anvendes.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Antal sider | 17 |
|---|---|
| Status | Udgivet - 2 feb. 2018 |
Emneord
- Uddannelse, professioner og erhverv
- Studieaktivitetsmodel
Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver