Naturfaglig kompetence og IBSE

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftAbstraktForskning

Abstract

På Læreruddannelserne i Danmark vil der i de kommende år blive gennemført et forskningsstøttet udviklingsarbejde, som har til hensigt at sammenkæde undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning med en undersøgelse af hvilke naturfaglige kompetencer, denne undervisningsform udvikler.
Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning – en dansk udgave af IBSE – er led i en international indsats for at udvikle naturfagsundervisningen, så den i højere grad øger elevers evne til at forstå naturfaglige sammenhænge og fastholder elevers interesse for naturfag. Der er afprøvet en række undervisningsforløb på læreruddannelsen og gennem lærerstuderendes praktik i folkeskolen, der sandsynliggør, at elever øger deres viden og interesse for naturfaglige emner gennem en IBSE-inspireret undervisning (Østergaard, Sillasen, Hagelskjær & Bavnhøj, 2010).
Den anden del af udviklingsprojektet vil kombinere den metodiske tilgang med et stringent målperspektiv, hvor de senere års teoretiske fokus på det naturfaglige kompetencebegreb som målkategori har resulteret i et par udviklingsprojekter der har haft til formål at implementere målkategorierne i praksis (Højgaard, Bundsgaard, Sølberg & Elmose, 2010).
Det naturfaglige kompetencebegreb har været genstand for en teoretisk udvikling igennem de sidste 10 år i Danmark (Dolin, Krogh & Troelsen, 2003). Forskningsmiljøer har argumenteret for, at de centrale mål for naturfagsundervisningen kan udtrykkes i kompetencetermer, og teoriudviklingen har resulteret i en række delkompetencer – empirikompetence, repræsentationskompetence, modelleringskompetence og perspektiveringskompetence (Undervisningsministeriet, 2004). Der er tillige gennemført en række undervisningsforløb, hvor naturfagslærere har øvet sig i at implementere de 4 delkompetencer som målkategorier, og derved fastholde målfortolkning og metodevalg hos naturfagsunderviseren (Elmose, 2010; 2007).
Det nye udviklingsprojekt vil derfor være kendetegnet ved en kombination af de to omtalte forskningsindsatser og primært søge svar på, om og hvordan en problembaseret naturfagsundervisning baseret på en metodik inspireret af inquiry-based science education kvalificerer deltagernes naturfaglige kompetencer. Der er derfor et behov for at designe en undersøgelsesmetode, der kan indfange karakteristika ved den undersøgelsesbaserede undervisningsform og sammenholde disse med resultater af læringsprocesser i form af naturfaglige delkompetencer.
Dette paper vil beskrive og argumentere for en model af en sådan undersøgelsesmetode.
At designe en evalueringsmetode, der kan monitere deltageres udvikling af naturfaglig kompetence på baggrund af undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning.
For det første indkredses væsentlige karakteristika for undersøgelsesbaseret undervisning, der er inspireret af IBSE, og som tidligere er afprøvet på læreruddannelser og i folkeskoler. Disse parametre skal kunne identificeres i de undervisningsforløb, der gennemføres på læreruddannelser og i folkeskoler i forbindelse med det nye udviklingsarbejde. (Hagelskjær & Linderoth, 2010)
For det andet beskrives og diskuteres en skabelon til evaluering af naturfaglige delkompetencer, hvor skabelonen baseres på metodeudviklinger fra tidligere kompetenceevalueringer (Elmose, 2010; 2007), hvor kompetencers dybdedimensioner inddrages i evalueringen (Bowden & Marton, 2004).
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2011
Antal sider1
StatusUdgivet - 2011
BegivenhedNFSUN 2011 - Nordiskt forskarsymposium om undervisningen i naturvetenskap - Linköpings Universitet, Linköping, Sverige
Varighed: 14 jun. 201116 jun. 2011

Konference

KonferenceNFSUN 2011 - Nordiskt forskarsymposium om undervisningen i naturvetenskap
LokationLinköpings Universitet
LandSverige
ByLinköping
Periode14/06/1116/06/11

Emneord

  • naturfag

Citationsformater