Abstract
I dag er naturfagsundervisningen i den danske grundskole organiseret i fire kompetencemålsområder: undersøgelseskompetence, modelleringskompetence, perspektiveringskompetence og kommunikationskompetence.
I denne artikel sættes der spørgsmålstegn ved om dette er hensigtsmæssigt. Med afsæt i en analyse af forskellige kompetencesyn foreslås det at den fremtidige kompetenceorienterede naturfagsundervisning i grundskolen organiseres i to kompetencemålskategorier: empirikompetence og modelleringskompetence, understøttet af talrige generiske kompetencer der indgår som værdimarkører for bedømmelse af elevernes grad af målopfyldelse hvad angår kompetenceniveau for den udvalgte naturfaglige kompetence.
I denne artikel sættes der spørgsmålstegn ved om dette er hensigtsmæssigt. Med afsæt i en analyse af forskellige kompetencesyn foreslås det at den fremtidige kompetenceorienterede naturfagsundervisning i grundskolen organiseres i to kompetencemålskategorier: empirikompetence og modelleringskompetence, understøttet af talrige generiske kompetencer der indgår som værdimarkører for bedømmelse af elevernes grad af målopfyldelse hvad angår kompetenceniveau for den udvalgte naturfaglige kompetence.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik |
| Udgave nummer | 3 |
| Sider (fra-til) | 6-17 |
| Antal sider | 12 |
| ISSN | 1604-8628 |
| Status | Udgivet - 5 sep. 2022 |