NEXUS - Videnomsætning og forskningsintegration ved UC SYD: en spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere, forskere, studerende og ledere

René Jørgensen, Marie Skødt, Heidi Klakk Egebæk

Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandlingRapportFormidling

35 Downloads (Pure)

Abstract

Et centralt opmærksomhedspunkt for professionshøjskolen UC SYD er forpligtelsen til at producere og anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden inden for de professioner, som UC SYD uddanner til. Denne rapport er den første systematiske undersøgelse af omfanget af videnomsætning og forskningsintegrering i organisationen UC SYD.

Professionshøjskolerne (PH), der blev etableret i 2008, har siden 2013 haft forskningsforpligtelse i og dermed forpligtigelse til at skabe sammenhæng mellem forskning og professionsuddannelse. Det fremgår af samarbejdsaftaler mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet (1) samt i de enkelte
uddannelsesbekendtgørelser og lokale studieordninger for professionsbacheloruddannelserne. Ifølge Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (1) skal PH sektorens forskning levere ny og relevant viden til undervisningen, og undervisere deltager aktivt i forskningsaktiviteter og integrerer forskningsviden. Med afsæt i ovenstående formelle krav og forventninger samt UC SYDs strategiske rammekontrakt med Undervisnings- og Forskningsministeriet for perioden 2018-2021 (2) har UC SYD i 2019 udarbejdet en grundmodel for forskningsintegration i uddannelse og undervisning (3).
Forskningsafdelingen ved UC SYD gennemfører i det regi denne undersøgelse af omfanget af videnomsætning og forskningsintegrering i organisationen.
Undersøgelser af videnomsætning er tidligere gennemført på tre andre professionshøjskoler i Danmark. Københavns Professionshøjskole (KP) udgav i 2015 en rapport baseret på 48 kvalitative interviews med undervisere og to informationsspecialister på sundhedsområdet (4). Rapporten gav viden om hvilke aktiviteter og metoder, der blev brugt til at inddrage forskning i undervisningen
samt undervisernes oplevede fordele og ulemper ved at inddrage studerende i forskningsprojekter (4). Samtidig har KP siden 2014 lavet årlige evalueringer af om forskningsaktiviteter, og forskningsaktive medarbejdere beriger og øger kvaliteten af uddannelserne i velfærdsprofessionerne. Opsamling og indikationer er udgivet i en rapport om kvalitet af uddannelse, der har fokus på processer, hvor erfaring og viden deles og fx omsættes til forskningsbaseret undervisningsmateriale (5). VIA University College (VIA) udgav i 2017 en rapport
baseret på litteraturgennemgang, interviews og survey blandt ansatte og ledelse på tværs af institutter/fagområder (6). Forfatterne bag rapporten udviklede en analysemodel, en tænketeknologi, til at se på forbindelser mellem forsknings- og undervisningsarenaen. En såkaldt NEXUS model, der opererer med tre forbindelsestyper mellem disse to arenaer a) en materiel drevet b) en aktør drevet og c) en organisatorisk drevet. Undersøgelsen afdækkede bl.a. markante forskelle på organisering af forskning og udvikling på de forskellige fagområder og oplevelsen af, hvor udbredt de forskellige videns aktiviteter var (6). I 2020 udgav UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Lillebælt deres afsluttende rapport baseret på survey og fokusgruppeinterviews med ansatte og ledere på sundhedsuddannelserne (7). Ligesom VIA anvendte UCL NEXUS som analyseramme og konkluderer på den baggrund, at alle former for formidlingstyper anvendes, men i forskellig grad, samt at UCLs egen forskning kun anvendes i mindre grad. De konkluderer også, at organisatorisk
drevne tiltag som Critically Appraised Topics (CAT) kurser og Journal Clubs opleves som kompetenceudviklende og bidragende til at optimere den aktørdrevne videnomsætning. Den fysiske placering af forskerne i nærheden af uddannelserne havde stor betydning for den uformelle videnomsætning, og sidst men ikke mindst rejste undersøgelsen en debat om, hvorvidt det er
forskningsbaserede uddannelser eller uddannelsesbaseret forskning, der skal bedrives (7).
Vi har valgt at arbejde ud fra NEXUS modellen, og at anvende flere af de samme spørgsmål, som både VIA og UCL har anvendt. Derudover vi har valgt at inddrage studerende i undersøgelsen, for at få deres oplevelse af forskningsintegration i uddannelserne. Endelig har vi valgt at integrere
spørgsmål, der kan afdække i, hvilken grad UC SYDs grundmodel for forskningsintegration i uddannelse og undervisning er implementeret i organisationen.
Formålet med nærværende rapport, var derfor at afdække:
 Hvordan opleves sammenhængen mellem uddannelse og forskningsproduktion i UC SYD
o hvilke formidlingstyper anvendes samt
o hvordan står det til med graden af implementering af grundmodellens fem punkter
Rapporten skal ses som et øjebliksbillede af videnomsætning og forskningsintegration på grunduddannelserne ved UCSYD i efteråret 2021.

Den primære målgruppe for rapporten er ledelse og medarbejdere ved UC SYD.
OriginalsprogDansk
ForlagUC SYD
Antal sider55
StatusUdgivet - 2022

Emneord

  • Uddannelse, professioner og erhverv
  • forskningsintegration
  • professionsuddannelse
  • videnomsætning
  • Læring, pædagogik og undervisning
  • forskningsintegration
  • professionsuddannelse
  • videnomsætning

Citationsformater