Nogen at tale med - at være gammel på plejehjem

Når gamle flytter på plejehjem, flytter de med lange livshistorier ind i nye, ukendte rammer. Studier peger på, at plejehjem er et særligt sted, som kræver tilvænning at føle sig fortrolig med, da bl.a. skiftende personale kan udfordre det at tilgodese beboernes individuelle behov og oplevelsen af anerkendelse og meningsfuldhed. Eksperter og ledere peger på, at relationsarbejde anses som en central del af alt omsorgsarbejde. Det kan dog være svært i en tid med mangel på faglige medarbejdere i plejesektoren, hvor der jævnligt kan opstå et tidspres. I denne forcerede tid er det vigtigt at få belyst betydningen af relationer og hvad der kan fremme et meningsfuldt liv på plejehjem set fra de gamles perspektiv. Formålet med dette projekt er derfor at få indsigt i beboernes oplevelse af, hvad de oplever som meningsfuldt i hverdagen. Studiet har et eksplorativt, deskriptivt undersøgelsesdesign med feltstudier og interviews som empirisk materiale. Der blev udført feltstudier på tre forskellige plejehjem og efterfølgende kvalitative, individuelle, semistrukturerede interviews med i alt otte beboere. Analysen er inspireret af Malteruds systematiske tekstkondensering og fænomenologisk analyse.

Der fremkom to temaer, som opleves meningsfuldt for beboerne i deres hverdag.
1. Beboernes oplevelse af personalets interesse for og kontakt til dem
2. Kontakt og aktiviteter beboerne imellem

Fundene i projektet peger på, at det har stor betydning, når personalet viser interesse for beboerne. Det ser ud til, at det at have nogle at tale med er vigtigt for oplevelsen af en værdifuld hverdag på plejehjemmet. Det gælder både samtale mellem personale og beboere samt beboerne imellem. Det viser sig, at aktiviteter og fysiske omgivelser kan facilitere social kontakt, men at det er vigtigt, at aktiviteterne tager hensyn til den enkelte beboers ønsker, muligheder og behov.