Abstract
Kapitlets omdrejningspunkt er mennesker med en psykosocial funktionsnedsættelse og de vanskeligheder, de oplever. ikke ud fra en diagnostisk sygdomsopfattelse, men ud fra, at disse mennesker også er underlagt forskellige bedømmelser af, hvad der i et givent samfund opfattes som henholdsvis sygt eller sundt, normalt eller afvigende. Indenfor en lægefaglig kontekst vil de mennesker, kapitlet handler om, blive beskrevet som psykisk syge eller sindslidende, og indsatsen vil typisk blive benævnt som socialpsykiatri eller den kommunale psykiatri i modsætning til den regionale psykiatri, der har behandlingsansvaret. I forhold til den socialpædagogiske indsats overfor mennesker med en psykosocial funktionsnedsættelse er der dog efterhånden bred enighed om, at indsatsen bliver benævnt som en psykosocial indsats, og det er også de termer, der bliver brugt i kapitlet.
Ud fra en case om Troels argumenterer kapitlet for, at Troels er udsat for en udefrakommende definition som afviger. Ud over diskussionen af distinktionen mellem det normale og det afvigende inddrager kapitlert også pædagogiske beskrivelser af det konkrete arbejde med Troels i et psykosocialt støttetilbud. Kapitler inddrager forskellige bedømmelsesformer og ser forholdet mellem normalitet og afvigelse i et kulturelt perspektiv, hvor en kultur skaber mening og sin egen opretholdelse ved at etablere kategorier. Men også vores identitet er bygget op omkring kategorier. Kapitlet inddrager forskellig identitetsteori for at redegøre for, hvordan identiteter kan medvirke til en diversitet for det enkelte menneske - og på sigt måske også som en kulturel og samfundsmæssig udvikling. ud over casen om Troels inddrager kapitlet erfaringer fra et nyligt afsluttet forskningsprojekt om unge i et psykosocialt støttetilbud, specielt i forhold til at vise, hvordan de unge bliver i stand til at etablere en langt mere nuanceret identitet.
Idet psykiatrien er optaget af diagnoser og symptomer, er det af afgørende betydning, at den pædagogiske indsats handler om noget andet, og at pædagogen er bevidst om, at ikke alt kan eller skal relateres til sygdom, men at der også er tale om forskellige udgrænsningssystemer, og at pædagoger må have viden om dem for at kunne imødegå dem.
Ud fra en case om Troels argumenterer kapitlet for, at Troels er udsat for en udefrakommende definition som afviger. Ud over diskussionen af distinktionen mellem det normale og det afvigende inddrager kapitlert også pædagogiske beskrivelser af det konkrete arbejde med Troels i et psykosocialt støttetilbud. Kapitler inddrager forskellige bedømmelsesformer og ser forholdet mellem normalitet og afvigelse i et kulturelt perspektiv, hvor en kultur skaber mening og sin egen opretholdelse ved at etablere kategorier. Men også vores identitet er bygget op omkring kategorier. Kapitlet inddrager forskellig identitetsteori for at redegøre for, hvordan identiteter kan medvirke til en diversitet for det enkelte menneske - og på sigt måske også som en kulturel og samfundsmæssig udvikling. ud over casen om Troels inddrager kapitlet erfaringer fra et nyligt afsluttet forskningsprojekt om unge i et psykosocialt støttetilbud, specielt i forhold til at vise, hvordan de unge bliver i stand til at etablere en langt mere nuanceret identitet.
Idet psykiatrien er optaget af diagnoser og symptomer, er det af afgørende betydning, at den pædagogiske indsats handler om noget andet, og at pædagogen er bevidst om, at ikke alt kan eller skal relateres til sygdom, men at der også er tale om forskellige udgrænsningssystemer, og at pædagoger må have viden om dem for at kunne imødegå dem.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen |
Redaktører | Tim Vikær Andersen |
Antal sider | 16 |
Udgivelsessted | Kbh. |
Forlag | Hans Reitzels Forlag |
Publikationsdato | 2019 |
Sider | 103- 118 |
ISBN (Trykt) | 978-87-412-6967-2 |
Status | Udgivet - 2019 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- Socialt arbejde og sociale forhold