Om ældre mennesker, vasketoiletter og autonomi

Velfærdsteknologier har været på den politiske dagsorden i mere end 10 år og såvel i Danmark som i andre lande har dagsordenen båret på et håb om, at teknologierne kunne afbøde følgerne af en demografisk udvikling, med flere ældre mennesker med behov for hjælp og færre hænder til at tage vare på de ældre. Velfærdsteknologi er knyttet til fortællinger om mere selvhjulpne og autonome borgere, mindre nedslidning af professionsudøvere og samtidig om økonomisk vækst knyttet til udvikling af teknologier og innovation af velfærdsstatslige ydelser. I denne artikel fokuseres der på hvordan konkrete teknologier indgår i ældres menneskers liv, hvad teknologierne gør for disse ældre mennesker og i sammenhæng hermed også hvordan det teknologierne gør, kan forstås som udtryk for selvstændighed eller autonomi - eller noget helt tredje. Artiklen søger med afsæt i interviews med og observationer af ældre mennesker, der har modtaget vasketoiletter som en del af deres plejepakke, at belyse disse spørgsmål. I artiklen argumenteres der for en relationel forståelse af autonomi, som i forhold til både pædagogisk og plejemæssigt professionsarbejde indebærer at man reflekterer over, hvordan man kan understøtte arrangementer af ældre, teknologier mm; at man så at sige udbreder det relationelle arbejde til at omfatte det komplekse og dynamiske arrangement af krop, identitet, teknologi, pårørende, professionelle og omgivelser, som den ældre og hendes teknologi er indlejret i, og vedvarende justerer dette arrangement, så det tilvejebringer ’autonomi’ på en måde som er meningsfuld for den ældre.