Om fagprofessionelles kategoriseringer og implicitte teorier - refleksioner efter et udviklingsprojekt om demokratiske fællesskaber til forebyggelse af polarisering og eksklusion i skolen.

Vi gennemførte i 2018 et udviklingsprojekt for Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE), der sigtede mod at opbygge kapacitet til at forebygge hadforbrydelser blandt lærere og pædagoger tilknyttet 7.-8. klasse på en stor skole i provinsen (Rasmussen, Hansen, Christoffersen og Jensen, 2019). NCFE ønskede at styrke denne og andre skolers forudsætninger for at forebygge polariserende og forulempende adfærd samt håndtere adskilthed, fordomme og stereotyper. Vi så det som en anledning til at forsøge at kvalificere varetagelsen af den demokratiske dannelsesopgave i en mangfoldig skole og til at undersøge, hvordan skolen håndterer forskelle mellem eleverne. I undervisning, aktionslæring og dialogcirkler satte vi fokus på demokratiforståelser og deltagelsesmuligheder og – ud fra en poststrukturalistisk forståelsesramme - på stereotype kategoriseringer (Lagermann, 2014). Igennem projektet undrede vi os over, at fagprofessionelles tendenser til at kategorisere udsatte elever og udsatte elevers fællesskaber ud fra negative stereotyper eller mangler var vanskelige at sætte til diskussion. I en artikel (under udarbejdelse) begrebsliggør vi forsøgsvis de fagprofessionelles kategoriseringer som implicitte teorier (Lund, 2017). Implicitte teorier er erfaringsbaserede personlige overbevisninger, som bidrager til at skabe mening i og strukturere vores opfattelser af verden. Studier viser, at der er en stærk overensstemmelse mellem implicitte teorier om undervisning og læreres måder at agere på i praksis (Lund, 2017, s. 20). Det ser altså ud til, at personlige erfaringer og de overbevisninger, holdninger og forestillinger, der bygger herpå, er bestemmende for fagprofessionelles praksis. De implicitte teorier om undervisning er forholdsvis resistente over for forandring, men kan rokkes, hvis læreren bliver bevidst om egne overbevisninger (Lund, 2017, s. 21). Vi vil diskutere om fagprofessionelles stereotype kategoriseringer også kan forstås som implicitte teorier og derfor potentielt vil kunne forandres ved at anspore fagprofessionelle til at undersøge egne overbevisninger? Vi vil i oplægget også diskutere relevansen af og perspektiverne i at anvende en tilgang fra en didaktisk orienteret forskning om læreres undervisningspraksis i forhold til kategoriseringer, som bygger på en poststrukturalistisk forståelse.