Om og for praksis: Pædagogik som handlingsvidenskab

Spørgsmålet om hvad for en slags videnskab pædagogik er, behandles i artiklen med reference til et konkret aktuelt forskningsprojekt "Viden i spil i daginstitutioner". Det sættes i perspektiv af forestillinger om pædagogikkens egenart der var aktuelle i den åndsvidenskabelige pædagogik, som udvikledes i (særligt)Tyskland og Nederlandene i det 20 århundrede. Der argumenteres for, at det historiske spor, som, blandt andet på baggrund af berettiget kritik, blev afbrudt i anden halvdel af det 20. århundrede, kan aktualiseres og føres videre, men at det forudsætter, at omdrejningspunktet og grundlaget for forståelsen af hvad pædagogik er, flyttes fra det pædagogiske forhold til det pædagogiske projekt. Den filosofiske hermeneutik introduceres som et bud på, hvordan man kan håndtere det særegne forhold mellem det, der er og det, der efterstræbes i pædagogik. Såvel praksis som videnskab efterstræber at pædagogik bidrager til udvikling af menneskers hverdagshermeneutiske evner; at de ikke bare forstår men også fortolker og fornyr deres praksis. Pædagogik og den pædagogiske videnskab har som opgave at understøtte hhv. børn, unge og voksnes handle-evne og pædagogers handle-evne. Pædagogikkens egenart er nu at være handlingsvidenskab i forhold til det pædagogiske projekt. Afslutningsvis konstateres at det er en sådan forståelse af pædagogik og af det pædagogiske projekt, som ”Viden i spil i daginstutioner” hviler i og demonstrerer.