On project management: A semiotic approach to project-as-practice

Projektledelse bliver undersøgt med en ”projekt som praksis” tilgang (project-aspractice), hvor der fokuseres på mekanismer i et projekt. Igennem eksisterende
forskning, bliver det belyst, hvordan projektledelsesforskning fokuserer på at 1)
forudsige, hvordan mekanismer bør være, 2) forstå, hvordan mekanismer kan udvikle sig og 3) forstå, hvordan mekanismer bliver skabt af praktikernes handlinger.
Forskningen er praksisbaseret. Et kendetegn ved praksisteori er forståelse for, at det er praksis, som giver mening til handlinger. Dette syn på praksis er anderledes end det, som findes i guidelines kaldet ”Best practice”, da disse guidelines foreskriver en eksplicit og ønsket adfærd. Derimod vil en praksis teoretisk tilgang tilskynde os til at se handlinger, så vi kan forstå den udførte praksis, da dette vil informere os om meningen bag handlingerne.
Resultaterne er empirisk funderet i data, som er indsamlet ved den etnografiske
metode, som kaldes ”at skygge”. En entrepriseleder på en byggeplads blev skygget, hvilket muliggjorde et fokus på sammenhængen mellem observerede handlinger og mekanismer i projektet. Fokusset på mekanismer opstod således gennem arbejdet med data. Den oprindelige hensigt med projektet, som var at undersøge samarbejde, blev fraviget, da det viste sig at være vanskeligt at direkte koble praktikernes handlinger med samarbejdsbegrebet.
De empiriske bidrag identificerer praksis i projektet. Praksis kan producere of
reproducere de formelle såvel som de uformelle mekanismer i projektet. Det emprisik bidrag fokuserer på sammenhængen mellem praksis og mekanismer. Yderligere præsenteres der et metodologisk bidrag, der viser, hvordan en bevidsthed om scener og publikum kan hjælpe forskeren, der undersøger menneskelige handlinger. Projektet bidrager også med en et teoretisk bidrag til projektledelse litteraturen ved at demonstrere kompleksiteten af projektledelse ved at vise, hvordan en project-aspractice tilgang kan anvendes til at opnå nye forståelser af forbindelsen mellem handlinger og mekanismer i projektet.
Implikationerne af dette projekt er et forslag til en semiotisk tilgang til praksis, hvilket skal forstås som en metode til at se skjulte mekanismer i et projekt. Her er det vigtigt at understrege, at identifikationen af en mekanisme gennem dens tilknyttede praksis ikke kan bruges til at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden og heller ikke for at forstå motiverne bag praktikernes handlinger. Derimod vil kendskab til praksis give praktikere mulighed for at identificere, hvad der sker lige nu og reflektere over den mulige betydning af deres egne, såvel som andres praktikeres handlinger.
I konklusionen argumenteres der for, hvordan projektledelsesforskning kan drage
fordel af project-as-practice forskning, da denne tilgang giver mulighed for at
fokusere på det komplekse forhold mellem handlinger og formelle såvel som
uformelle mekanismer i projektet.