Abstract
Resultater fra projektet har sin baggrund i primært kvalitative undersøgelser af natur/teknologilæreres praksis og deres oplevede udvikling af PCK. Jens Jakob Ellebæk betydningsoversætter i projektet PCK til ”indholdsspecifik pædagogisk viden og kompetence” (Ellebæk & Nielsen, 2016), men han argumenterer endvidere for at beholde den internationale tilknytning og betegnelse PCK, samtidig med at fremføre en dansk oversættelse som ”fagdidaktisk kundskab” med henblik på at etablere og udbrede begrebet i dansk uddannelsesmæssig sammenhæng.
Projektet har været organiseret som et sekventielt, abduktivt og primært kvalitativt drevet studie (Morgan, 2007, 2014; Patton, 2015), og Jens Jakob Ellebæk har anvendt flere tilgange til at indsamle data om lærernes oplevede udvikling af PCK. Han anlægger et samlet analytisk blik på de empiriske data (field texts) fra bl.a. survey, interviews og observation baseret på en velbeskreven forskningstradition omkring narrative inquiry, hvor man sætter fokus på og undersøger de forskellige involverede aktørers fortællinger (Clandinin & Connelly, 2000).
Centrale fund fra projektet viser, at natur/teknologi-lærernes narrativer kredser om PCK-udvikling som relateret til kollegialt samarbejde – og særligt navngivne ”signifikante kolleger”, som kan antyde, at de mere lokalt distribuerede og situerede former for viden, lærernes praksis er indlejret i – og oplevet lokal kollektiv PCK (Ellebæk, 2021) behøver mere opmærksomhed, end forskningsfeltet omkring PCK indikerer (Carlson & Deahler, 2019; Gess-Newsome, 2015).
Projektet kan også præsentere centrale fund omkring materialitet, som opleves vigtigt for udvikling af PCK i natur/teknologi – og måske endda som en del af lærerens egen personlige PCK (Ellebæk, 2020). Samtidig skaber projektet opmærksomhed på de mere individuelle, indholdsspecifikke og komplekse elementer i udvikling af PCK, som ikke altid er tydeligt adresseret i projekter med fokus på lærerprofessionel udvikling (Van Driel & Berry, 2012) eller dansk læreruddannelse i øvrigt.
Projektet har været organiseret som et sekventielt, abduktivt og primært kvalitativt drevet studie (Morgan, 2007, 2014; Patton, 2015), og Jens Jakob Ellebæk har anvendt flere tilgange til at indsamle data om lærernes oplevede udvikling af PCK. Han anlægger et samlet analytisk blik på de empiriske data (field texts) fra bl.a. survey, interviews og observation baseret på en velbeskreven forskningstradition omkring narrative inquiry, hvor man sætter fokus på og undersøger de forskellige involverede aktørers fortællinger (Clandinin & Connelly, 2000).
Centrale fund fra projektet viser, at natur/teknologi-lærernes narrativer kredser om PCK-udvikling som relateret til kollegialt samarbejde – og særligt navngivne ”signifikante kolleger”, som kan antyde, at de mere lokalt distribuerede og situerede former for viden, lærernes praksis er indlejret i – og oplevet lokal kollektiv PCK (Ellebæk, 2021) behøver mere opmærksomhed, end forskningsfeltet omkring PCK indikerer (Carlson & Deahler, 2019; Gess-Newsome, 2015).
Projektet kan også præsentere centrale fund omkring materialitet, som opleves vigtigt for udvikling af PCK i natur/teknologi – og måske endda som en del af lærerens egen personlige PCK (Ellebæk, 2020). Samtidig skaber projektet opmærksomhed på de mere individuelle, indholdsspecifikke og komplekse elementer i udvikling af PCK, som ikke altid er tydeligt adresseret i projekter med fokus på lærerprofessionel udvikling (Van Driel & Berry, 2012) eller dansk læreruddannelse i øvrigt.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Antal sider | 240 |
|---|---|
| Status | Udgivet - 24 jun. 2021 |