TY - GEN
T1 - Organisering af arbejdsformer i madkundskab
T2 - Med fokus på Cooperative Learning
AU - Damsgaard, Camilla
PY - 2023/8/28
Y1 - 2023/8/28
N2 - Der findes mange måder at organisere undervisningen i madkundskab, når eleverne skal samarbejde om at tilegne sig fagets indhold og opnå de mål, læreren har sat for undervisningen. Men det er nok ikke helt ved siden af, når jeg antager, at par- eller gruppearbejde er to af de mest almindelige og anvendte måder, hvorpå elevernes samarbejde organiseres i madkundskab. Det kan der være mange gode grunde til. Først og fremmest kan det af praktiske årsager være den mest hensigtsmæssige måde at udnytte faglokalets rammefaktorer i relation til antallet af køkkenstationer og redskaber, der er til rådighed. Desuden er læringsforståelsen i faget inspireret af social læringsteori, hvor kommunikation, imitation og interaktion er vigtige dele af læreprocessen. Det værende i form af fx mesterlæreprincipper og læring i praksisfællesskaber, som vi ser det hos Jean Lave og Etienne Wenger (Lave & Wenger, 2003) eller en sociokulturel læringsteori, som vi ser det hos Lev Vygotsky (Hasse, 2013). Men også socialkonstruktivismen er særlig interessant, da denne retning, sammen med Vygotskys teori om nærmeste zone for udvikling, er grundlaget for organiseringsformen, der er kendt under navnet Cooperative Learning eller CL (Stenlev, 2017). Cooperative Learning kan betragtes som en metode til at organisere elevernes samarbejde og læreprocesser gennem forskellige strukturer i undervisningen. Mange af strukturerne foregår som gruppearbejde, men der er også flere, hvor hele klassen er involveret (Kagan & Stenlev, 2006). I denne artikel vil jeg give eksempler på, hvordan forskellige typer af CL-strukturer kan anvendes i madkundskabsundervisningen. Men først præsenteres grundtankerne bag strukturerne.
AB - Der findes mange måder at organisere undervisningen i madkundskab, når eleverne skal samarbejde om at tilegne sig fagets indhold og opnå de mål, læreren har sat for undervisningen. Men det er nok ikke helt ved siden af, når jeg antager, at par- eller gruppearbejde er to af de mest almindelige og anvendte måder, hvorpå elevernes samarbejde organiseres i madkundskab. Det kan der være mange gode grunde til. Først og fremmest kan det af praktiske årsager være den mest hensigtsmæssige måde at udnytte faglokalets rammefaktorer i relation til antallet af køkkenstationer og redskaber, der er til rådighed. Desuden er læringsforståelsen i faget inspireret af social læringsteori, hvor kommunikation, imitation og interaktion er vigtige dele af læreprocessen. Det værende i form af fx mesterlæreprincipper og læring i praksisfællesskaber, som vi ser det hos Jean Lave og Etienne Wenger (Lave & Wenger, 2003) eller en sociokulturel læringsteori, som vi ser det hos Lev Vygotsky (Hasse, 2013). Men også socialkonstruktivismen er særlig interessant, da denne retning, sammen med Vygotskys teori om nærmeste zone for udvikling, er grundlaget for organiseringsformen, der er kendt under navnet Cooperative Learning eller CL (Stenlev, 2017). Cooperative Learning kan betragtes som en metode til at organisere elevernes samarbejde og læreprocesser gennem forskellige strukturer i undervisningen. Mange af strukturerne foregår som gruppearbejde, men der er også flere, hvor hele klassen er involveret (Kagan & Stenlev, 2006). I denne artikel vil jeg give eksempler på, hvordan forskellige typer af CL-strukturer kan anvendes i madkundskabsundervisningen. Men først præsenteres grundtankerne bag strukturerne.
M3 - Indlæg i netbaserede medier
ER -