Aktiviteter pr. år
Abstract
Hvordan kan man aflæse hvor mange smerter et andet menneske har? Biomedicinsk beskriver Melzack og Walls port-control-teori at smerter er et bio-psyko-socialt fæno-men, hvor man ikke kan adskille de forskellige komponenter fra hinanden. Fænomenolo-giske smerteteorier beskriver smerter som noget førrefleksivt og kropsligt, og karakteriseret ved at de er et indre fænomen, som andre ikke umiddelbart kan dele med den smertelidende. Både biomedicinsk og antropologisk kan smerter derfor ses som både en personlig oplevelse og et relationelt fænomen.
Gennem feltarbejde på en ortopædkirurgisk afdeling har jeg undersøgt hvordan sygeple-jersker aflæser patienternes smerter og hvilke bevæggrunde hun har til at lindre smerter og hvordan disse spiller ind i hendes måde at aflæse smerterne på.
Når sygeplejerskerne på den ortopædkirurgiske afdeling aflæser patienternes smerter, er det sygeplejerskens sanser, der er på spil i den umiddelbare relation. Men hendes sensoriske indtryk står ikke alene: De bliver påvirket og formet i et komplekst samspil med hendes tidligere erfaringer med både egne og andres smerter og den viden hun har, som konstituerer det kliniske blik. I den umiddelbare læsning af patienten var tvivlen på patienternes udsagn en medspiller i sygeplejerskens fortolkning af det hun observerede.
Samtidig med påvirkes sygeplejersken relation til patienten også af de institutionelle krav om at bruge vas-skalaen til at dokumentere patientens smerter, men brugen af vas-skalaen blot er en lille del af det dobbeltblik, som sygeplejersken bruger i sin sansning af patienten. Sygeplejerskernes klassifikation af patienterne som bl.a. beskedne vestjyder havde også betydning for hvordan sygeplejerskerne og patienterne interagerede og fortolkede hinanden. Sygeplejerskerne brugte klassifikationerne som en slags manual til hvordan de forskellige patienttyper skulle aflæses og hvilke handlinger, hun skulle vælge i forhold til den specifikke patient.
Nogle af de bevæggrunde, sygeplejersken har for at lindre patienternes smerter, hænger sammen med hendes identitet som en god sygeplejerske: Hvis sygeplejersken er god til at aflæse patientens smerter og efterfølgende smertelindre, vil hun få anerkendelse som en god sygeplejerske på både det institutionelle og relationelle niveau. Jo bedre hun kan leve op til de institutionelle rammer der er for hendes arbejde, jo mere institutionel anerkendelse vil hun få af sin identitet som en kompetent sygeplejerske. Og jo bedre hun kan smertelindre og mobilisere patienterne, jo mere anerkendelse får hun på det relationelle plan og derved forstærkes hendes identitet som en god sygeplejerske.
Gennem feltarbejde på en ortopædkirurgisk afdeling har jeg undersøgt hvordan sygeple-jersker aflæser patienternes smerter og hvilke bevæggrunde hun har til at lindre smerter og hvordan disse spiller ind i hendes måde at aflæse smerterne på.
Når sygeplejerskerne på den ortopædkirurgiske afdeling aflæser patienternes smerter, er det sygeplejerskens sanser, der er på spil i den umiddelbare relation. Men hendes sensoriske indtryk står ikke alene: De bliver påvirket og formet i et komplekst samspil med hendes tidligere erfaringer med både egne og andres smerter og den viden hun har, som konstituerer det kliniske blik. I den umiddelbare læsning af patienten var tvivlen på patienternes udsagn en medspiller i sygeplejerskens fortolkning af det hun observerede.
Samtidig med påvirkes sygeplejersken relation til patienten også af de institutionelle krav om at bruge vas-skalaen til at dokumentere patientens smerter, men brugen af vas-skalaen blot er en lille del af det dobbeltblik, som sygeplejersken bruger i sin sansning af patienten. Sygeplejerskernes klassifikation af patienterne som bl.a. beskedne vestjyder havde også betydning for hvordan sygeplejerskerne og patienterne interagerede og fortolkede hinanden. Sygeplejerskerne brugte klassifikationerne som en slags manual til hvordan de forskellige patienttyper skulle aflæses og hvilke handlinger, hun skulle vælge i forhold til den specifikke patient.
Nogle af de bevæggrunde, sygeplejersken har for at lindre patienternes smerter, hænger sammen med hendes identitet som en god sygeplejerske: Hvis sygeplejersken er god til at aflæse patientens smerter og efterfølgende smertelindre, vil hun få anerkendelse som en god sygeplejerske på både det institutionelle og relationelle niveau. Jo bedre hun kan leve op til de institutionelle rammer der er for hendes arbejde, jo mere institutionel anerkendelse vil hun få af sin identitet som en kompetent sygeplejerske. Og jo bedre hun kan smertelindre og mobilisere patienterne, jo mere anerkendelse får hun på det relationelle plan og derved forstærkes hendes identitet som en god sygeplejerske.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Status | Udgivet - 23 jun. 2015 |
Emneord
- smerter
- smertebehandling
- sygeplejerske
- sundhedsantropologi
Aktiviteter
- 1 Foredrag eller oplæg
-
Præsentation af masterprojekt
Hansen, G. M. (Oplægsholder)
18 sep. 2018Aktivitet: Tale eller præsentation - typer › Foredrag eller oplæg
Fil