Abstract
Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser, at 7 % af de adspurgte, der inden for den seneste måned havde modtaget hjælp fra familie, venner eller bekendte som de ikke bor sammen med, har fået hjælp til kontakten med myndighederne.
Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser også, at mere end hver fjerde af dem, der inden for den sidste måned har ydet praktisk hjælp til deres forældre eller svigerforældre, har hjulpet med kontakt til myndigheder.
Eva Hoffmann har med afsæt i disse tal undersøgt, hvordan voksne børn oplever at varetage kontakten med myndighederne på vegne af deres ældre forældre. Og hvordan det påvirker disse voksne børns egen trivsel og livskvalitet at varetage denne opgave.
Resultatet viser blandt andet:
Pårørende mener, at deres hjælp er nødvendig for den ældres trivsel, livskvalitet, værdighed og sikkerhed, da den ældre ikke kan navigere sundhedssystemet og ældreplejen alene.
De fleste pårørende finder det naturligt at ville hjælpe deres nærtstående, men det kan ofte være belastende at skulle forhandle på deres vegne, især for dem der hjælper ofte.
Pårørende kan have forskellig forhandlingskraft. Fire faktorer viser sig afgørende for, hvor belastende kontakten til myndighederne er: Forløbets kompleksitet, pårørendes ressourcer, tilfredsheden med systemet og oplevelsen af at blive forstået.
Uklart eller manglende mandat fra den ældre kan skabe spænding i relationen, når pårørende forsøger at hjælpe.
Når pårørende vælger at bakke den ældre op i retten til selvbestemmelse, oplever nogle at blive klemt mellem den ældres ønsker og behov og de professionelles dagsorden.
Pårørende føler sig ofte misforstået, når deres engagement opfattes som unødig indblanding af personalet, hvilket skaber usikkerhed om deres rolle.
Pårørende, der står alene med ansvaret eller føler sig misforstået af familie og netværk, oplever svigt, hvilket kan forringe deres trivsel og livskvalitet.
Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser også, at mere end hver fjerde af dem, der inden for den sidste måned har ydet praktisk hjælp til deres forældre eller svigerforældre, har hjulpet med kontakt til myndigheder.
Eva Hoffmann har med afsæt i disse tal undersøgt, hvordan voksne børn oplever at varetage kontakten med myndighederne på vegne af deres ældre forældre. Og hvordan det påvirker disse voksne børns egen trivsel og livskvalitet at varetage denne opgave.
Resultatet viser blandt andet:
Pårørende mener, at deres hjælp er nødvendig for den ældres trivsel, livskvalitet, værdighed og sikkerhed, da den ældre ikke kan navigere sundhedssystemet og ældreplejen alene.
De fleste pårørende finder det naturligt at ville hjælpe deres nærtstående, men det kan ofte være belastende at skulle forhandle på deres vegne, især for dem der hjælper ofte.
Pårørende kan have forskellig forhandlingskraft. Fire faktorer viser sig afgørende for, hvor belastende kontakten til myndighederne er: Forløbets kompleksitet, pårørendes ressourcer, tilfredsheden med systemet og oplevelsen af at blive forstået.
Uklart eller manglende mandat fra den ældre kan skabe spænding i relationen, når pårørende forsøger at hjælpe.
Når pårørende vælger at bakke den ældre op i retten til selvbestemmelse, oplever nogle at blive klemt mellem den ældres ønsker og behov og de professionelles dagsorden.
Pårørende føler sig ofte misforstået, når deres engagement opfattes som unødig indblanding af personalet, hvilket skaber usikkerhed om deres rolle.
Pårørende, der står alene med ansvaret eller føler sig misforstået af familie og netværk, oplever svigt, hvilket kan forringe deres trivsel og livskvalitet.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | Kbh. |
|---|---|
| Forlag | Ældre Sagen |
| Antal sider | 58 |
| Status | Udgivet - 25 aug. 2025 |
Emneord
- pårørende
- ældre