Pårørendes udfordringer efter apopleksi: Restitution i eget hjem efter apopleksi

Baggrund: Inddragelse af de pårørende er på den politiske dagsorden, hvor man har fokus på, hvordan man systematisk inddrager de pårørende, så patienten får de bedst mulige betingelser for sit behandlings- og rehabiliteringsforløb. Det er velkendt, at inddragelse af pårørende giver det bedste resultat for rehabilitering, men spørgsmålet er hvordan de oplever, at blive inddraget og hvorvidt de oplever at egne behov tilgodeses.

Formål: Formålet med projektet, er at undersøge hvilke udfordringer man som ægtefælle kan komme ud for i forbindelse med udskrivelse af en sygdomsramt ægtefælle med apopleksi. Dette skal medvirke til, at vi som sundhedsprofessionelle kan blive klogere på, hvilken indsats pårørende kan have behov for i forbindelse med en ægtefælles udskrivelse og videre restitution i eget hjem.

Metode: Det kvalitative forskningsinterview vælges som dataindsamlingsmetode. Analysemetoden vil være inspireret at meningsanalyse jf. Kvale og Brinkmanns udlægning af denne metode, og vil tage udgangspunkt i meningskondensering. De centrale udsagn fortolkes ind i den sammenhæng de skal anvendes i, nemlig til at forstå hvordan pårørende oplever tiden efter udskrivelse af deres ægtefælle med apopleksi.

Resultater: Ægtefællerne beskriver det øgede ansvar, der påhviler dem i hverdagen med en ramt ægtefælle. Således beskriver de, at de hele tiden er på vagt, er mere hjemme og at der er en betydelig ændring i rollefordeling og arbejdsopgaver i hjemme. Følelsen af at have mistet er også tilstede hos ægtefællerne. Der er forskel på i hvor høj grad ægtefællerne formår at fortsætte med de aktiviteter, de tidligere beskæftigede sig med, og dette ser ud til at være forbundet med deres evne til at mestre den nye situation med en ramt ægtefælle.

Konklusioner: Denne undersøgelse fremkommer med bud på hvilke udfordringer de pårørende oplever efter udskrivelse af patient med apopleksi.
De pårørende oplever, at det påvirker deres frihed til at gøre hvad de plejer og det har betydning at de har mulighed for at ”passe det de plejer” f.eks. job, virksomhed eller lign. Det har således betydning at få andre input i hverdagen, så man ikke isoleres i den ensomhed, der er opstået efter deres ægtefælle er ramt af apopleksi.

Konsekvenser for praksis: Sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle bør medtænke den belastning og den situation som de pårørende står i med en apopleksiramt ægtefælle. Da ingen af de pårørende i dette studie oplever, at der er fokus på deres støtte og behov efter udskrivelsen, er der potentiale for at forbedre støtte til de pårørende i fremtiden.