Pædagogers arbejde med at se små børns mistrivsel/trivsel/mistanke om diagnoser i dagtilbud

I dette kapitel sætter vi fokus på trivsel og mistrivsel hos børn i dagtilbud med et særligt blik på at komme i trivsel, når man som barn har fået en diagnose. Fokus vil være på pædagogens opgave i forhold til at få øje på børn, der ikke trives, og ikke mindst hjælpe børn – i samarbejde med deres forældre – til i højere grad at trives.
Uanset om barnet har en diagnose, om der er bekymring herom, eller om barnet mistrives, så er det pædagogens opgave at skabe trivsel for barnet. I dette kapitel skelner vi derfor ikke skarpt mellem mistrivsel hos børn med eller uden diagnoser. Vi prøver i stedet at vise, hvad trivsel og mistrivsel er for nogle størrelser, således at trivsel bliver en proces og ikke kun et mål. Den proces eller bevægelse, det kan være at komme i trivsel, forsøger vi at illustrere gennem en fortælling om Jonas, som i børnehaven fik en autismediagnose.