Pædagogers samarbejde med lærerne: paradokser mellem skolepraksis og skolereformen fra 2014

Med afsæt i et socialpraksisteoretisk perspektiv, fokuserer kapitlet på pædagogers muligheder og barrierer i skolen i forhold til at indgå i et samarbejde med lærerne. Kapitlet viser for det første hvordan det er særligt i den nye understøttende undervisning at deres professionsdannelse bliver sat på spil, og de prøver at finde ud af, hvordan de kan være loyale over for deres faglighed. For det andet rejses der et spørgsmål om hvordan pædagoger agerer inklusionsagenter i skolen, samt hvordan dette arbejde formes af eksisterende praksisideologier blandt lærere og pædagoger. I denne sammenhæng bliver det en barriere, at der skelnes mellem social trivsel og faglig læring, hvor pædagoger repræsenterer det førstnævnte og lærere det sidstnævnte. Der peges derfor på den mulighed at overskride denne barriere for samarbejde ved at medtænke et perspektiv, hvor der i stedet er tale om et både-og.