Pædagogik bag tremmer: unges hverdagsliv på en sikret institution mellem bestræbelser om kontrol og pædagogiske intentioner om forandring

Denne ph.d. afhandling er resultatet af et feltarbejde om børn, unge og professio-nelles hverdagsliv på en sikret institution i Danmark. I afhandlingen undersøges hvordan, at modsætningen mellem de professionelles bestræbelser på at bevare kontrol over de unge og deres samtidige pædagogiske intentioner om forandring af dem, har betydning for deres gensidige konflikter og samarbejde om hverdagen på institutionen.
I Danmark er der opstået en stigende interesse for pædagogisk behandling af udsatte børn og unge på sikrede institutioner. Denne stigende interesse kan blandt andet aflæses ved Danmarks tiltrædelse af FN´s Børnekonvention hvori der tilsiges, at straf af børn og unge under 18 år skal bygge på rehabilitering og at de under denne rehabilitering skal være adskilt fra voksne. På sikrede institutioner anbringes børn og unge under 18 år af flere forskellige årsager. Der anbringes fx børn og unge som er sigtet eller dømt for kriminelle lov-overtrædelser samt børn og unge i pædagogisk observation vurderet til at være til fare for sig selv eller omgivelserne. I bestræbelserne på at kunne fastholde de anbragte børn og unge, er de sikrede institutioner fysisk kendetegnet ved, at yderdøre og vinduer er aflåst hele døgnet.
Trods politisk vilje om rehabilitering gennem pædagogiske indsatser og til-tag, så er der forskning og undersøgelser som problematiserer rammerne hvori indsatsen foregår på forskellig vis. Hvor den eksisterende forskning forstår problemerne som relateret til de unges personlige problemer, køn, etnicitet, adfærd mv. så udforsker denne afhandling anbringelsen i en bredere sam-fundsmæssig og social sammenhæng. Anbringelsen vil her blive forstået i sin samfundsmæssige kontekst hvor modsætningerne mellem kontrolbestræbelser og pædagogiske intentioner om forandring, er givet i en historisk sammen-hæng. Disse modsætninger håndteres i hverdagen på et subjektivt niveau fra forskellige ståsteder og positioner i deres fælles praksis.
Med dette afsæt åbnes der i nærværende afhandling op for, at de anbragte børn og unge forstår sig selv i institutionens hverdag ud fra hvad de kommer fra og hvor de er på vej hen.
Afhandlingen søger derved, at komme til forståelse med hvordan, at børn, unge og professionelle tager del i institutionens hverdag fra forskellige perspektiver og ståsteder. I afhandlingen spørges konkret til:

Hvordan får modsætningen mellem bestræbelser om kontrol og pædagogiske intentioner om forandring betydning for børn, unge og professionelles konflikter og samarbejde om hverdagen på en sikret institution?

Gennem forskningsarbejdet har jeg fulgt 13 børn og unge samt 10 professio-nelle over et år. Jeg har fulgt dem rundt i forskellige hverdagsrutiner og jeg har været på udkik efter hvordan hverdagens rutiner og rytmer forhandles, brydes, forandres og etableres mellem dem i et konfliktuelt samarbejde.
I mit forsøg på at udvikle forståelse for de unges varierende deltagelse i insti-tutionen har jeg taget afsæt i et hverdagslivsperspektiv der søger indblik i hvordan, deltagelse i den aktuelle institutionspraksis må forstås i forhold til hvordan denne deltagelse koordineres og får betydning for de unges daglige livsførelse på tværs af kontekster. Denne indsigt søger jeg primært gennem børn, unge og professionelles deltagelse i institutionens hverdag.
I afhandlingen bliver læseren præsenteret for en variation af konflikter hvor de unge forhandler indespærring og de kontrollerede rutiner og rytmer. Fra et førstepersonsperspektiv bliver det tydeligt, at modsætningen mellem personli-ge ønsker om eksempelvis frihed og de institutionelle betingelser om inde-spærring gør, at de unge søger indflydelse på og derigennem forandre disse modsætningsfyldte betingelser.

Afhandlingens opbygning i tre analysekapitler (kapitel 6 – 8)

I kapitel 6 udforskes betydningen af indespærring og isolation for de unges deltagelse. Her peger analyserne på, at de unges flugtforsøg, sengestrejker, slagsmål mellem hinanden mv. skal forstås i sammenhæng med deres forsøg på opretholdelse af livsførelse på tværs af sammenhænge. Hertil peger analyserne på, at de unges forsøg på at tage rådighed for deres betingelser, kan skærpe de restriktive sammenhænge hvormed de deltager. Eksempelvis kan de unges flugtforsøg betyde, at de opnår endnu flere sigtelser og derved bliver yderligere begrænset i kontakten med den omverden de søger øget kontakt til. Derudover peger analyserne på, at når de unge søger fælles rådighed over de fastlagte sengetider, kan de ligesom med flugtforsøg, risikere flere sigtelser og derved en tidsmæssig forlængelse af deres anbringelse under indespærring.
I kapitel 7 udforskes bevægelser mellem hverdagens arrangementer. Her pe-ger analyserne på, at de unge indgår i forhandlinger om de pædagogiske orga-niseringer mellem kontrolbestræbelser og pædagogiske intentioner om foran-dring. Derved peger analyserne på, at vi må forstå de unges deltagelse i en sammenhæng med disse pædagogiske organiseringer. Herunder hvordan de i et samarbejde med de professionelle forhandler om dagens arrangementer mellem modsætninger. Eksempelvis peger analysen på, at en fodboldkamp udvikler sig særligt aggressivt når den tager form af kontrolbestræbelser i den pædagogiske sammenhæng.
I kapitel 8 udforskes de unge og professionelles deltagelse i de forskellige institutionelle arrangementer. Analyserne peger på, at de institutionelle arran-gementer såsom: værksteder, måltider, madlavning mv. etableres gennem gen-sidige konfliktuelle forhandlinger. Udviklingen i disse forhandlinger tager form af kontrolbestræbelser og pædagogiske intentioner om forandring på va-rieret vis. Eksempelvis peger analysen på, at konflikter med de unge håndteres med forskellige pædagogiske strategier. Disse pædagogiske strategier tager form på varieret vis og forhandles konfliktuelt mellem de professionelle.