Pædagogiske dilemmaer i arbejdet med børn og bæredygtighed

Hensigten med dette paper er at diskutere de dilemmaer og problemstillinger, der rejser sig i arbejdet med bæredygtighed i pædagogisk arbejde – dels i pædagogisk praksis på småbørnsområdet, dels på pædagoguddannelsen. I det udkast til en styrket pædagogisk læreplan for dagtilbud i Danmark, som forventes vedtaget i løbet af 2018, indgår bæredygtighed for første gang som et centralt begreb. Her lyder et af målene indenfor temaet natur, udeliv og science, at dagtilbud skal ”bidrage til børns begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling” (Undervisningsministeriet, 2017). Forskning i natur- og bæredygtighedspædagogik på dagtilbudsområdet har peget på, at pædagogisk arbejde med børn og bæredygtighed i en skandinavisk kontekst ofte præges af relativt ureflekterede sammenkoblinger af børn, natur, fri leg og national identitet (se f.eks. Öhrfelt 2015). Pædagogiske forskere har på den baggrund efterlyst bæredygtighedspædagogiske tilgange, som i højere grad sætter samfundsmæssige bæredygtighedsudfordringer på dagsordenen (se f.eks. Taylor 2012, Husted & Frøkjær 2017). Blandt pædagoger og pædagoguddannere i Danmark er vi imidlertid i nogle sammenhænge stødt på en skepsis mod at inddrage børn i spørgsmål, der anses for at være politiske. Med udgangspunkt i empirisk materiale fra dagtilbud og pædagoguddannelse, udforsker paperer nogle af de dilemmaer og problemstillinger der rejser sig, når pædagoger agerer i felter, der opleves som politiske. Paperet udspringer af en interesse for hvordan arbejdet med bæredygtighed kan indgå på en meningsfuld måde i daginstitutionernes hverdagsliv og pædagogik, og hvilke dilemmaer der rejser sig i det pædagogiske arbejde med bæredygtighed i et politiseret felt. Paperet trækker dels på teoretiske diskussioner af det politiske aspekt i det pædagogiske inden for forskning i miljø og bæredygtighedsuddannelse (Sund & Öhman 2013; Van Poeck & Vandenabeele 2012; Van Poeck & Östman 2017) dels forskning i dagtilbudspædagogik (Skriver Jensen 2013; Østrem 2012). Analysen tager udgangspunkt i empirisk materiale genereret gennem kvalitative interviews med pædagoger og pædagogstuderendes arbejde med bæredygtighed. Med udgangspunkt i pædagoger og pædagogstuderendes perspektiver, erfaringer og oplevelser diskuteres dilemmaer og problemstillinger i pædagogens arbejde med bæredygtighed indenfor et politiseret felt. Paperet trækker på to kvalitative forsknings- og udviklingsprojekter: Det første er gennemført i 2015-2017, i samarbejde mellem Københavns Kommune, DPU/AU og professionshøjskolen UCC. Målet med projektet har dels været at undersøge daginstitutioner og skoler som læringsrum for genanvendelse af husholdningsaffald, dels at undersøge forskellige typer familiers affaldspraksisser. Som led i projekterne har vi besøgt 10 daginstitutioner og skoler rundt om i landet og 8 forskellige familier (www.skodanet.blokspot.dk). I dette paper vil vi særligt trække på interviews med pædagoger fra daginstitutionsområdet. Det andet forsknings- og udviklingsprojekt er igangværende (2017-2019), og vil undersøge eksperimentel undervisning indenfor bæredygtighed på Københavns Professionshøjskole. Paperet tager specifikt udgangspunkt i aktuel undervisning med et hold pædagogstuderende (første år) i foråret 2018, forløbet har overskriften Natur, miljø og bæredygtighed (Københavns Professionshøjskole, Hillerød). Med udgangspunkt i de pædagogstuderendes refleksioner og fælles praktiske og teoretiske øvelser undersøges, hvordan de studerende griber arbejdet med bæredygtighed og pædagogik og hvilke dilemmaer og problemstillinger der her rejser sig. Arbejdet er work-in-progress, og vi inviterer til input og diskussioner med deltagerne ved seminaret i Örebro. På baggrund af det empiriske materiale vil vi identificere og diskutere udvalgte eksempler på, hvordan det politiske aspekt kommer til syne i det pædagogiske arbejde med bæredygtighed og giver anledning til faglige og pædagogiske dilemmaer. Vi undersøger, hvordan forskellige teoretiske perspektiver på det empiriske materiale kan kaste lys på den pædagogiske udfordringer. Diskussionen kommer ind på pædagogers handlerum som myndighedspersoner mellem det politiske, det etiske og kundskabsmæssige dimensioner; det særlige ved at arbejde med det politiske område på småbørnsområdet, og den individuellle ansvarliggørelse og samvittighed overfor forhold, der behandles på politisk niveau.