Abstract
Artiklen fokuserer, med udgangspunkt i kvalitativ data fra en nylig evaluering af efteruddannelse for pædagoger i folkeskoler i Aarhus kommune, på pædagogprofessionen i folkeskolen efter implementering af den nye folkeskolereform.
Der argumenteres for at pædagogprofessionen i forbindelse med blandt andet varetagelsen af understøttende undervisning, har risiko for at miste sit pædagogiske fokus, og stå i en situation, hvor teknologier som traditionelt tilhører lærerprofessionen, får indpas i pædagogens arbejde. Denne løsning kan være uholdbar, da pædagoger muligvis skal arbejde i områder som de ikke er uddannet til.
Artiklen foreslår, at pædagoger, lærere og skoleledelse på den enkelte skole i fællesskab fokuserer på, hvordan pædagogen og læreren hver især kan komplementere hinanden, frem for at pædagogprofessionen udfører opgaver som størstedelen af pædagogerne ikke er uddannet til.
Der argumenteres for at pædagogprofessionen i forbindelse med blandt andet varetagelsen af understøttende undervisning, har risiko for at miste sit pædagogiske fokus, og stå i en situation, hvor teknologier som traditionelt tilhører lærerprofessionen, får indpas i pædagogens arbejde. Denne løsning kan være uholdbar, da pædagoger muligvis skal arbejde i områder som de ikke er uddannet til.
Artiklen foreslår, at pædagoger, lærere og skoleledelse på den enkelte skole i fællesskab fokuserer på, hvordan pædagogen og læreren hver især kan komplementere hinanden, frem for at pædagogprofessionen udfører opgaver som størstedelen af pædagogerne ikke er uddannet til.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Tidsskrift for Socialpædagogik |
Vol/bind | 18 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 63-70 |
Antal sider | 8 |
ISSN | 1398-3717 |
Status | Udgivet - dec. 2015 |
Emneord
- pædagogisk arbejde
- professionsidentitet
- professionsuddannelser
- pædagogik
- folkeskolen
- understøttende undervisning