Abstract
Denne artikel ser fra et ungeperspektiv på de betydninger og dilemmaer der kan opstå i arbejdet med den nu obligatoriske uddannelsesparathedsvurdering i folkeskolens 8. og 9. klasser. artiklen bygger på et mindre forskningsprojekt, der er gennemført i VIA Program for Inklusion. Formålet med artiklen er at tilbyde professionelle et indblik i, hvornår og hvordan arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen kan risikere at (re)producere udsatte elevpositioner og på denne baggrund pege på, hvordan professionelle kan støtte de unge i at blive deltagerei samfundets (uddannelses)fællesskaber. Undersøgelsen peger på, at arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen blander sig i magtfulde diskurser, som kan gøre det vanskeligt for nogle elever at blive deltagere i aktuelle og fremtidige fællesskaber. Dette kan være særligt dilemmafyldt for elever, der i forvejen er udsatte. Samtidig ser vi en risiko for, at uddannelsesparathed forstås som iboende kvaliteter ved de unge, der dermed kan komme til at bære ansvaret for egen manglende parathed.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Tidsskrift for Socialpædagogik |
Vol/bind | 21 |
Udgave nummer | 1 |
Sider (fra-til) | 67-78 |
Antal sider | 11 |
ISSN | 1398-3717 |
Status | Udgivet - 2018 |
Emneord
- Uddannelse, professioner og erhverv
- uddannelsesparathed