Participatorisk design som afsæt for at styrke og udvikle børnefællesskaber i vuggestuen

Børns fællesskaber har helt afgørende betydning for trivsel i dagtilbud. Det er gennem børnefællesskaber, at børn får et tilhørsforhold til andre børn og det er her, de får erfaring med at være betydningsfulde deltagere i et demokratisk samfund (se fx Allardt 1989; Eide et al. 2019; Marschall & Munck 2022).

Men ganske få studier fokuserer på de helt små børn i alderen 0-2 år (Ereky-Stevens et. al 2018, Recchia & Dvorakova 2012, Hygum & Ulrich Hygum 2024) og endnu færre studier kigger på mulighederne for at udvikle pædagogisk arbejde med afsæt i et participatorisk forskningsdesign. Vi vil derfor med dette oplæg stille skarpt på:

Hvad definerer børnefællesskaber for de 0-2-årige i vuggestuen? Hvilke inklusions- og eksklusionsmekanismer er på spil, og hvordan kan et participatorisk design understøtte pædagogisk arbejde med børnefællesskaber i vuggestuen?

Oplægget bygger på forskningsprojektet ’Børnefællesskaber i vuggestuen’ (2024) og vil præsentere vores participatoriske forskningsdesign, der indeholder to spor:

1. Et udviklingsspor, der indeholder et professionscirkelforløb, hvor forskere, pædagogstuderende, pædagoger og ledere arbejder sammen om at designe konkrete pædagogiske handlinger.

2. Et forskningsspor, hvor forskere laver observationsstudier af institutionernes pædagogiske praksis og bringer analyser fra observationsstudiet ind i professionscirklerne.

Vi viser, hvordan et participatorisk forskningsdesign kan understøtte pædagogik og styrke og udvikle børnefællesskaber i vuggestuen. Vi præsenterer eksempler på vuggestuebørns strategier og interaktionsmønstre i, på kanten af og udenfor børnefællesskaber, og viser, hvordan sammenvævningen af de to spor skaber forstyrrelser og brud hos de deltagende pædagoger, studerende og forskere til gavn for børn og deres fællesskaber.