Partnerskaber i forebyggelse. Et casestudie af et samarbejde mellem frivillige og kommune.

Speciale udarbejdet under mit kandidatstudie på Folkesundhedsvidenskab, Aalborg Universitet. Regeringen opfordrer i en ny rapport kommunerne til i samarbejde med aktører fra civilsamfundet og den private sektor at forsøge at sikre lokalt ejerskab og forankring af opstillede sundhedsmål ved hjælp af en fremlagt partnerskabsstrategi. Målet hermed er at skabe langtidsholdbaresundhedsmæssige løsninger og flere gode leveår for danskerne. Et eksempel på et sådant partnerskab er Folkenetværket, oprettet i Aarhus mellem kommunen og en række frivillige borgere, som et forsøg på at sætte fokus på manglende opfølgning på patient- og borgerettede forebyggelsesforløb. Set ud fra et folkesundhedsvidenskabeligt udviklingsperspektiv er det en interessant ide at inddrage frivillige i sådanne indsatser, både ud fra et ressourcespørgsmålog med henblik på lokal forankring og langtidsholdbare indsatser. Men er det mon så ligetil? Med udgangspunkt i eksemplet fra Aarhus Kommune, er hensigten med dette speciale at undersøge, om partnerskaber mellem frivillige og kommuner kan være med til at styrke det borgernære sundhedsvæsen og samtidig på den måde udvide kommunens muligheder for at imødekomme borgernes behov i sundhedsmæssigt øjemed. For at få en forståelse af, hvilkeaspekter, der har betydning for at opnå et velfungerende samarbejde mellem frivillige og kommuner, foretages en kvalitativ interviewundersøgelse med frivillige og sundhedsprofessionelle repræsentanter fra Folkenetværkets bestyrelse som informanter. På baggrund af interviewundersøgelsen kan det konkluderes, at der eksisterer et udviklingspotentiale i en forening som Folkenetværket, forstået på den måde, at begge parter opfatter samarbejdet positivt og samtidig er bevidste om, at de sammen skaber noget unikt, der både har værdi for de implicerede parter, herunder også for de borgere, der har gavn og brug for netværket. Samtidig vidner informanternes erfaringer om, at parternes forskellige forudsætninger for at indgå i samarbejdet og deres tilgang til samarbejdet har betydning for at et partnerskab som Folkenetværket kan fungere. Herudover kan det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv medføre utilsigtede konsekvenser at professionalisere og dermed instrumentalisere frivilligt arbejde i forbindelse med at 'rekruttere' frivillige til at udføre sundhedsvæsenets forebyggelsesopgaver. I et udviklingsperspektiv kan denne viden bruges til at opstille et sæt anbefalinger, som under de rette præmisser kan bidrage til at skabe forudsætninger for velfungerende partnerskaber mellem frivillige og kommuner. I forhold til at vurdere, hvorvidt velfungerende partnerskaber i den kommunale forebyggelse kan bidrage til at indfri regeringens mål, synes yderligere viden på området nødvendig. En vigtig del af denne viden handler om, hvordan indsatser som Folkenetværket kan evalueres og effektvurderes, i forhold til at bestemme, hvorvidt sådanne initiativer fremadrettet bør prioriteres i kommunernes forebyggelsesstrategier.