PLF-Samarbejde om udvikling i læreruddannelsens naturfagsundervisning: - resultater fra NAFA's første år

I rapporten præsenteres forskning fra den første periode med læreruddannerenes arbejde i professionelle læringsfællesskaber (PLF). Læreruddannerne har, med reference til det første fælles tema i NAFA: ”Den dobbelte didaktiske dimension med fokus på dannelse og kompetence”, arbejdet med forskellige lokale professionelle inquiry projekter. Rapporten starter med teoretisk baggrund og rationale. Der henvises bl.a. til forståelsen af den dobbelte didaktiske dimension og PLF, som det er udfoldet i videnskortlægninger i NAFA. Baseret herpå formuleres to forskningsspørgsmål, hvor der dels spørges til, hvordan PLF-arbejdet organiseres og iværksættes lokalt og med hvilke refleksioner og begrundelser fra de naturfaglige læreruddannere, og dels hvilken betydning PLF-arbejdet får for, a) samarbejds-, udviklings- og undervisningspraksisser i naturfaglig læreruddannelse, b) læreruddannernes professionelle udbytte og professionelle agency, og c) hvordan de lærerstuderende inddrages og positioneres, og hvilke typer af udbytter og udfordringer de fremhæver.
Forskningsdesignet er et mixed method design med både kvantitative og multiple kvalitative data. Data til at besvare det første forskningsspørgsmål er dels gruppeinterview med læreruddannere fra de 6 UC’er midtvejs i processen oktober 2022, i alt 16 interview med de PLF’er, der har samarbejdet i denne første runde, og dels survey udsendt juni 2023 efter afslutning af arbejdet med tema 1. Survey blev udsendt til alle læreruddannere via surveyXact systemet, og der er indsamlet 52 svar, hvilket giver en svarprocent på 75%. Designet af survey var delvist informeret af de første analyser af midtvejsinterview (det sekventielle forskningsdesign). Der er bl.a. spurgt ind til udbytte fra PLF-arbejdet, og der indgik derudover bl.a. survey items baseret på de teoretiske forståelser af PLF og af professionel agency. Desuden er der indsamlet supplerende kvalitative data, fx de forskellige samarbejdsaftaler og forskermemoer fra en række aktiviteter, hvor følgeforskningsgruppen er indgået i diverse aktiviteter og samspil. Det understreges under metode, at der har været et dobbeltmål med følgeforskningen, der handler om både at bidrage med analyser, der kan informere arbejdet i NAFA fremadrettet, og bidrage i de kollaborative processer undervejs. Data til at besvare forskningsspørgsmål 2 har været et survey til de lærerstuderende, der har været involveret i aktiviteter knyttet til PLF-arbejdet. Det er ikke alle steder, der har været lærerstuderende involveret, men der er svar fra lærerstuderende knyttet til PLF-projektet på alle 6 UC’er, dog ikke i en jævn fordeling. I alt er der svar fra 178 lærerstuderende. De lærerstuderende er bl.a. spurgt ind til hvilke dele af projektet, de har været involveret i (udvikling, undervisning, evaluering mm), hvorvidt og hvordan de selv har haft undersøgelser med elever, og til deres vurdering af udbytte og relevans som kommende naturfagslærere. Data fra surveys er analyseret med frekvensanalyse og krydstabulering. De åbne svar fra survey er ligesom interviewdata analyseret gennem refleksiv tematisk analyse.
Analyser af midtvejsinterview med læreruddannerne viser, at alle PLFere ser den dobbelt didaktiske dimension (ddd) som noget, der altid har været en fast del af læreruddannelsen. Det ønskede NAFA-fokus på ddd har dog øget opmærksomheden på og skærpet og uddybet de givne forståelser af ddd, ligesom det for mange har givet anledning til at dele dette perspektiv med de studerende. NAFAs fokus på den dobbelte didaktik har revitaliseret begrebet og bragt det i spil i en række forskellige sammenhænge som et produktivt begreb i udviklingen af læreruddannelsen. Såvel dannelse som kompetence er begreber, der længe har været en integreret del af læreruddannelsens grundlag, og indgår derfor fortsat i gruppernes arbejde, uden at der dog synes at være en klar begrebssættelse af begreberne, ligesom kun få grupper har arbejdet eksplicit på at udvikle begreberne i deres undervisning eller projekter. Der kan derimod spores en vis nytænkning i brugen af begreberne ved at knytte det til nye, bærende indholdselementer i undervisningen, og ved at se det i en dobbelt didaktisk dimension. Fokus i PLF-arbejdet har mange forskellige begrundelser: Deltagernes personlige interesser, ønsket om at forbedre studerendes læring og præstationer, rekruttering af studerende til fagområdet, inspiration fra andre projekter, professionalisering af undervisning, forhandling af fælles mål, skabelse af et legitimt rum og udnyttelse af mulighederne gennem PLF i tværfaglige moduler. To markante grupper skiller sig ud: én gruppe, der fokuserer på allerede kendte temaer og søger at udvide deres eksisterende praksis, og en anden gruppe, der udforsker nye områder og tilgange i deres undervisning. Der er ligeledes en bred vifte af oplevelser og perspektiver i forhold til dannelse og organisering af PLF. Nogle PLF-grupper har forsøgt at etablere faste formater og systemer for at opnå et fælles overblik og styrke samarbejdet, mens PLF-samarbejdet for andre har udfordret eksisterende strukturer og rutiner, hvilket i nogle tilfælde hænger sammen med en følelse af, at PLF-initiativet er blevet pålagt deltagerne udefra. Der er derfor en bred vifte af tilgange til samarbejdet i PLF-grupperne, gående fra observation og deling af undervisning til forskning og udvikling af fælles projekter. Deltagerne oplever generelt, at samarbejdet har styrket deres faglige forståelse, givet dem mulighed for at observere hinandens undervisning og åbnet op for refleksion og udvikling. Der er en anerkendelse af, at PLF-samarbejdet adskiller sig fra andre former for fagligt samarbejde og kan tilbyde en forpligtende fællesskabsdimension. PLF-arbejdet har således for langt de fleste allerede ved denne midtvejsdialog medført en struktureret ramme for og (dermed) forandring i læreruddannernes samarbejde. Der tales mere om didaktik og flere læreruddannere reflekterer over, at samarbejdet har fået en mere forpligtigende karakter, og at er er kommet mere samarbejde på tværs og i nye konstellationer. Især fremhæves, at PLF-arbejdet har været med til at skabe legitim deltagelse i samarbejdet for nyansatte kollegaer. Der er dog enkelte steder problematisering af, om den overordnede/landsdækkende NAFA-indsats gør gavn. Der en variation fra at der på et pågældende tidspunkt ikke var sket en ændring af undervisningspraksis baseret på PLF arbejdet, til at effekt på undervisningsniveau fremhæves. Enkelte fremhæver et potentiale i arbejde med nye indholdsområder. I enkelte PLF’er er forskningsaktiviteter ikke rigtigt er kommet i gang, men flere PLF’er fremhæver, at de i høj grad arbejder forskningslignende, fx med anvendelse af (internationale) forskningsværktøjer, og det fremhæves ligeledes i de gentagne interview med koordinatorerne, at man er på vej mod en mere datadrevet praksis. Generelt vejledes de studerende i at arbejde undersøgende og reflekterende i deres praksisafprøvning, og fællesskab med de studerende om data har positiv betydning for dialogen i undervisningen. Flere undervisere er eksplicit modellerende omkring deres eget udviklingsarbejde. Der er bred enighed om vigtigheden af studerendes praksisafprøvning, hvor der er mulighed for at de studerende kan arbejde undersøgende, inspireret af læreruddannernes inquiry tilgang. Udbyttet er fællesskab om data, dialog om undervisning og indsigt i de studerendes læring. Tid er en begrænsende faktor. I NAFA-arbejdet kan styringsdokumenterne fra NAFA opleves at tage tid fra det egentlige PLF-arbejde. På den anden side fremhæves det at styringsdokumenterne giver overblik og er med til at dokumentere arbejdet. Der nævnes også at mere ensartethed på tværs og dermed styring kunne medføre bedre mulighed for sparring mellem deltagere fra forskellige LU’er. Udsagnene peger på at NAFA skaber rammer for en udvikling, der ellers ikke ville være mulig. Men der lægges også vægt på manglende tid til arbejdet i forhold til forventningerne, samt en bekymring for, hvem der skal varetage undervisningen, når man bruger tid på opkvalificering.
Læreruddannernes svar i survey juni 2023 viser et relativt højt oplevet udbytte af PLF-arbejdet, hvor 25% svarer i meget høj grad og 50% i høj grad på den 5-punkt likert skala, der er anvendt. De kodede åbne refleksioner viser, at der særligt henvises til samarbejdet som udbytterigt. Derudover henvises til arbejdet med fagdidaktik. PLF-arbejdet har skabt en platform for refleksion over undervisningspraksis og dybere dialoger om, hvad der virker i undervisningen. Gennem PLF-arbejdet har læreruddannerne udviklet konkrete værktøjer og tilgange til undervisning, og de har i nogle tilfælde delt og diskuteret udviklingsprojekternes formål med deres studerende. Nogle henviser således til nye kompetencer og værktøjer, der har beriget undervisningen, og der antydes en udvikling over tid fra midtvejsinterview, hvor det særligt var forandringer i samarbejdet, og ændringer i undervisningen mest blev nævnt som potentialer. Også samarbejdet med kollegaer fra andre UC’er fremhæves med reference til nye perspektiver og ideer. Der bliver dog også henvist til nogle udfordringer relateret til PLF-arbejdet. Kompleksiteten af PLF-opgaven i kombination med andre arbejdsopgaver ses bl.a. som en udfordring, og der henvises til pressede tidsrammer. Effektiv tidsstyring og planlægning kan fx vanskeliggøres, når arbejdet udføres på tværs af forskellige institutioner og årshjul. Endvidere er der læreruddannere, der fremhæver udfordringer med inddragelse af de studerende. Læreruddannerne er desuden spurgt ind til forskellige dimensioner knyttet til den PLF-model, der anvendes i NAFA. Der er en relativ stor gruppe, der henviser til et højt niveau af enighed, på spørgsmål, der handler om fælles vision og værdier, enighed om mål med PLF-arbejdet og om hvad en god læreruddannelse er. I spørgsmål om konkrete samarbejdspraksisser med observation på hinandens undervisning er der større spredning i svarene. Dette har været en del af PLF-arbejdet nogle steder, men slet ikke alle. En krydsning af i hvilket omfang, man angiver at ‘have observeret hinandens undervisning’ med i hvilket omfang man ‘har oplevet PLF-samarbejdet som udbytterigt’ viser, at blandt de, der oplever samarbejdet udbytterigt, er der en klart større andel, der i meget høj grad eller i høj grad har observeret hinandens undervisning. Det samme gælder for de, der i meget høj grad eller i høj grad har givet feedback på konkrete undervisningssituationer – en større andel af disse har oplevet PLF-arbejdet som udbytterigt. Der indgår også i survey spørgsmål om de nationale PLF 2 samarbejder, hvor organiseringen har fulgt de fire fag. Der ser ud til at have været nogle udfordringer med sammenhæng mellem de lokale aktiviteter (PLF 1) og de nationale aktiviteter (PLF 2).
I afslutning på rapporten diskuteres den vifte af forskellige organiseringer af PLF-arbejdet, der er set. Det konkluderes, at der ikke er en enkel sammenhæng mellem type af organisering og oplevet udbytte og værdiskabelse, men praksisser, med tæt forpligtigende samarbejde, observation af hinanden undervisning, og feedback på konkret undervisning, ser alt andet lige ud til at have bidraget til værdiskabelsen. Endvidere understreges det i konklusionen, at PLF-arbejdet helt umiddelbart har haft betydning for et mere systematisk lokalt samarbejde, mens effekter på niveau af undervisningspraksis fremtræder med en vis forsinkelse. Et andet forhold der diskuteres er knyttet til forsknings- og udviklingspraksisser. Baseret på læreruddannernes svar i survey giver det mening at skelne mellem forskning og udvikling. Overordnet set opleves i højere grad, at PLF-arbejdet har bidraget til udviklings - end til forskningskompetence, men der er en variation, hvor nogle PLF-projekter har mere forskningsmæssig tyngde end andre – og mere end ressourcen til arbejdet umiddelbart tilsiger. Det sidste ser ud til at kunne hænge sammen med synergi med andre ressourcer og opgaver og have en vis sammenhæng med FoU-kulturen på den enkelte institution inden NAFA, hvor der i baselineundersøgelsen blev påvist en stor forskel mellem institutionerne.
De lærerstuderende har set på tværs mest været inddraget, når det har været en del af deres undervisning. Det er ikke alle steder, de lærerstuderende har været inddraget på måder, hvor det har givet mening at inddrage dem i undersøgelsen, men blandt de afgivne svar ser arbejdet ud til i relativ høj grad at være oplevet som udbytterigt og relevant for de lærerstuderendes kommende praksis som naturfagslærer. Det er baseret på data et højere oplevet udbytte blandt lærerstuderende, der har oplevet, at de selv har været med til at udvikle, fx ved at afprøve ’noget’ med elever i kontekst af læreruddannernes PLF-projekt.
Afslutningsvis fremhæves implikationer både for videre forskning og for udvikling i ramme af NAFA. Der formuleres en række anbefalinger. Anbefalinger til NAFA handler bl.a. om at kvalificere samspil og synergi mellem PLF lokalt og nationalt (PLF1 og PLF2), om at have opmærksomhed på, hvordan diverse inspirationsmaterialer kan indgå mere aktivt i planlægningen af PLF-samarbejdet og om at sætte fokus på forskellige måder at inddrage de lærerstuderende på i en form for med-undersøgende position. Endvidere anbefales det at have opmærksomhed på opfølgning og forankring af det allerede igangsatte, herunder fortsat opmærksomhed på arbejdet med de begreber, som ’dannelse’ og ’kompetence’, der er arbejdet med i Tema 1. Derudover anbefales en opmærksomhed på at understøtte læreruddannernes inddragelse i forskning, med en pointe om, at dette kan ske på en vifte af forskellige måder.