Politielevers levede erfaringer i praktikken

Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskning

Abstract

Formålet med afhandlingen Politielevers levede erfaringer i praktikken er at udforske politielevers førstemøder med politiarbejdet som patruljerende betjent og den indvirkning, som politiarbejde har på den levede erfaring. Formålet er endvidere at udvikle en alternativ måde at bedrive politiforskning ud fra en fænomenologisk forskningstilgang, som søger at forstå arbejdslivet og de erfarede møder med konkrete arbejdslivssituationer i sig selv, uafhængig af prædestineret teoretisk viden og begreber.

Undersøgelsen er baseret på et etnografisk feltstudie, hvor jeg i en periode på 4 ½ måneder har fulgt fire politielever og deres vejledere i beredskabets patruljetjeneste på 31 vagter som tredjemand i patruljevognen. Studierne tager afsæt i konkret oplevede møder med patruljearbejdets arbejdslivssituationer, hvor jeg som deltagende feltobservatør har haft mulighed for at følge de professionelle på tæt hold i det daglige arbejde og via observationer og interviews fået et særligt indblik i, hvad det vil sige at blive betjent. Mit samlede empiriske materiale består af deltagerobservationer og feltdagbogsnotater samt 14 interviews af politielever, vejledere og en enkelt tidligere ansat på politiskolen. Sideløbende har jeg studeret fænomenologisk litteratur og i særlig grad Merleau-Pontys kropsfænomenologi, som udgør den forståelsesramme, som projektet er indflettet i.

Undersøgelsen søger i sin helhed at koble fænomenologi som grund-forståelse med empiriske studier af arbejdslivets hverdagssituationer som patruljerende betjent, og derfor kan projektet ses som en empirisk-fænomenologisk forskningstilgang indenfor politiforskningen. Målet har ikke været at bekræfte gældende polititeori på området, men at udvikle en forståelse af objektet i sig selv, som er central i fænomenologiske studier af levede erfaringer. Ved at praktisere fænomenologi som forskningsmetode søger afhandlingen således at udvikle en alternativ forskningsmetode i politiforskningen, som danner grundlag for skabelse af forskningsbaseret viden på en ny og anderledes måde.

Det centrale omdrejningspunkt i afhandlingen er kroppens betydning for den levede erfaring. Målet er at indfange politikroppens betydning for udviklingen af den professionelle selvforståelse ved at udforske kroppens meningsfulde tilblivelse, der på en og samme gang er indlejret i men samtidig rækker ud over den fagligt-professionelle commonsense forståelse. I udforskningen af politikroppen har min egen forskerkrop i særlig grad været genstand for en nærmere undersøgelse. Som feltarbejder har jeg mærket arbejdsfeltets indvirkning på min egen krop og derigennem udviklet en sensitivitet, som ligger til grund for min fænomenologiske analyse af politielevernes levede erfaring i forsøget på at forstå dem indefra.

Mit fænomenologiske projekt søger at nå ud over professionel commonsense og stille spørgsmålstegn ved det ”givne”, altså den måde, som professionen italesætter sig selv på. I analyseprocessen har jeg transformeret mit empiriske materiale til en række ”sceniske beskrivelser”, som søger at fastholde en række konkret oplevede beskrivelser af forskellige arbejdslivssituationer, som dels fastholder den umiddelbare oplevelse i det konkrete miljø, men som samtidig bevæger sig ud over erfaringens ”bundethed” i tid og sted. På den måde søger jeg i mit projekt at praktisere en empirisk-fænomenlogisk forskning på alle stadier i forskningsprocessen, hvor jeg i en form for ”frit flydende opmærksomhed” er gået i dialog med det empiriske materiale på et fornyet grundlag.

Analysen viser, at politiarbejde fundamentalt søger at opretholde ro og orden, men at denne professionelle grundforståelse udfordres af de reelle uforudsigelige betingelser for politiarbejdets udførelse i praksis. Den sociale verden, som politiarbejdet virker i, er kompleks og uforudsigelig og dermed fremstår politiarbejdet grundlæggende vilkårligt. Bestræbelsen på at afsløre og afdække ”gerningen”, som fremstår som det primære i politiarbejdet, viser sig ikke i et ét-til-ét forhold, men skal tolkes for at give mening. Det centrale er derfor at udvikle metoder til at komme om bagved forbrydelser og kritiske begivenheder i det sociale rum, som øjet ikke kan indfange i det konkrete møde på steder, hvor gerninger er sket eller er på vej til at ske. Analysen viser også, at politiarbejde ontologisk set virker i en verden præget af manglende sameksistens mellem mennesker, og at denne grundbetingelse virker ind på det relationelle møde mellem politi og borgere, som manifesterer sig i det ”mistænkelige” blik, som er en særlig betydningsfuld kvalitet i politiperceptionen. Det mistænkelige blik er en central dimension i den professionelle attitude i mødet med det sociale liv, som indoptager den manglende sameksistens i sig og udgør grundlaget for ”politiverdens” horisont af mening. Men det er samtidigt et perspektiv, der udstiller vanskelige sider af professionsudøvelsen.

På tærsklen til at træde ind i professionen møder politieleverne en række udfordringer i kontaktfladen mellem politiverdens horisont af mening og borgerens dramatiske livssituation, som undertiden nedfælder sig som en eksistentiel usikkerhed, hvor politiverdens meningsfuldhed pludselig mister betydning. Dette drama åbner for en ny dimension for forståelse af politiarbejdet, som fremstiller det følsomme menneske bag uniformen. Politiarbejde er dramatisk og ved at anerkende dramaets betydning for den levede erfaring søger afhandlingen i et videre perspektiv at pege mod betydningen af at lære sin krop at kende i tilspidsede situationer. Deri ligger en ”frihed” til at udvikle et læringsperspektiv, der ikke blot udvider den ”objektive” tilgang til arbejdet, men som samtidig indeholder en ny-orientering i udviklingen af det demokratiske politi og betydningen af at balancere mellem nærhed-distance, sikkerhed-sikring, orden-kaos og andre udfordringer i det professionelle liv som patruljerende betjent, som analyserne i afhandlingen leder frem til.

På den måde søger min afhandlingen at bidrage med en alternativ måde at udforske tilblivelsen af politiprofessionalitet end den traditionelle politiforskning foreskriver og at skabe viden om praksislæring og professionsudøvelse, der når bagom professionens selvforståelse, og som kan danne et nyt afsæt til forståelse af, hvad det vil sige at blive betjent.
OriginalsprogDansk
StatusUdgivet - 2014

Emneord

  • undersøgelsesmetodik
  • feltarbejde
  • professionsuddannelser
  • professionsidentitet

Citationsformater