Abstract
Denne artikel har fokus på følgende spørgsmål: Hvordan er den politiske regelstyring af anbringelsesområdet sammenlignet med daginstitutions- og folkeskoleområdet? Umiddelbart skulle man forvente, at ovennævnte tre serviceområder regelstyres på samme måde, da de alle beskæftiger sig med, hvad man kan kalde ”vilde problemer”, og da de er kommunale serviceområder. Det er folketinget, der vedtager reglerne, og det er kommunerne, der har ansvaret for at løse opgaverne og har kontakten med borgerne.
Resultaterne af den komparative analyse af regelstyringen på de tre serviceområder viser, at regelstyringen af anbringelsesområdet ikke har nær samme omfang og karakter som regelstyringen af folkeskoleområdet. Resultaterne viser også, at anbringelsesområdet har en relativ lille offentlig og politisk interesse i forhold til især folkeskoleområdet. På basis af sammenligningen af den politiske styring og den politiske interesse for de tre serviceområder konkluderes det, at årsagen til den svage regelstyring af anbringelsesområdet er områdets relativt lille politiske interesse.
Resultaterne af den komparative analyse af regelstyringen på de tre serviceområder viser, at regelstyringen af anbringelsesområdet ikke har nær samme omfang og karakter som regelstyringen af folkeskoleområdet. Resultaterne viser også, at anbringelsesområdet har en relativ lille offentlig og politisk interesse i forhold til især folkeskoleområdet. På basis af sammenligningen af den politiske styring og den politiske interesse for de tre serviceområder konkluderes det, at årsagen til den svage regelstyring af anbringelsesområdet er områdets relativt lille politiske interesse.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Artikelnummer | 7 |
Tidsskrift | Tidsskrift for Socialpædagogik |
Vol/bind | 22 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 83-99 |
Antal sider | 17 |
ISSN | 1398-3717 |
Status | Udgivet - 23 dec. 2019 |
Emneord
- Ledelse, organisationsudvikling og innovation
- medier
- politikdannelse
- politisk interesse
- politisk styring