Politiske mål i undervisningssystemet og deres indflydelse på naturfagsundervisningen: Nye tiltag til forbedring af naturfagsundervisning i Danmark

Relationen mellem almendidaktik og naturfagsdidaktik viser sig i disse år bl.a. gennem nye målkategorier i naturfagene, som er inspireret af den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring. Herfra er f.eks. de danske uddannelses- og undervisningsministerier blevet inspireret til at indføre målkategorierne kompetence, færdighed og viden. Naturfagsundervisningen i de nordiske lande har igennem de seneste ca. 15 år generelt oplevet en stigende politisk bevågenhed. Temaet for symposiet er motiveret af den politiske interesse for grundskoleområdet, ungdomsuddannelserne og læreruddannelsen, som i Danmark har resulteret i vidtrækkende reformer, der har resulteret i ændringer af målene for undervisning i naturfag på flere uddannelsesniveauer. Ændringer, som er ved materialisere sig i den naturfaglige undervisningspraksis. Reformerne har bl.a. medført ændrede målkategorier og flere og mere detaljerede målformuleringer, som er bindende for naturfagsunderviserne.
Symposiet rejser en række spørgsmål om mulige konsekvenser af den øgede politiske styring, herunder hvorledes en øget målstyring vil påvirke undervisningens form og indhold og om flere og mere detaljerede læringsmål vil påvirke elevernes læring i positiv eller negativ retning? Hvordan kan læringsmålstyret undervisning forenes med en mere induktiv tilgang til undervisning og læring, herunder undersøgelsesbaseret læring? På symposiet vil der være indlæg fra naturfagsdidaktikere fra Danmark, som beskriver hvorledes politiske interesser og beslutninger har fået indflydelse på mål, rammer og indhold for naturfagsundervisningen indenfor de seneste år. Vi inviterer deltagere fra alle nordiske lande til at diskutere, hvordan den politiske indflydelse gør sig gældende på naturfagsundervisningen i Norden.
Desuden en diskussion med oplæg fra panelet om hvordan de naturfagsdidaktiske forsknings- og udviklingsmiljøer skal forholde sig til en øget politisk målstyring af naturfagsundervisningen, herunder om der er behov for nye forsknings- og udviklingsinitiativer for at følge konsekvenser for praksis af den øgede politiske målstyring.