Præstationsfrigørende rum i fritids- og ungdomspædagogikken

Børn og unges mistrivsel må i høj grad betragtes som et socialt forankret problem, der blandt andet kræver handlinger i pædagogiske institutioner. Med udgangspunkt empirisk, illustrative eksempler fra et forskningsprojekt på SFO- og klubområdet, introducerer vi i kapitlet begrebet præstationsfrigørende rum som bud på en alment gældende pædagogisk figur. En figur, der kan udfoldes i pædagogiske institutioner generelt og udgøre ét væsentligt svar på, hvordan der pædagogisk kan arbejdes med mistrivslen. For at komme nærmere ind på mulige karakteristika ved de præstationsfrigørende rum, inddrager vi Hartmut Rosas teori om resonans. Ved resonans indlader subjekter og verden sig på hinanden og åbner sig for hinanden for en stund. Når pædagoger arbejder med præstationsfrigørende rum, kan der opstå resonansøjeblikke, hvor fokus rettes væk fra individualisering og måling af den enkeltes præstationer og i stedet over på dannelse i fællesskaber med dyrkelse af kreativitet, interesser og demokrati, der kan bidrage til øget trivsel.