Praksisapproksimation på campus gennem rollespil: Situeret læring for studerende og kollegial videndeling mellem læreruddannere

1)Hvordan giver det mening for lærerstuderende at arbejde med simulation af et forældremøde?
o Hvad fremhæver de som lærerfagligt udbytte, udfordringer og fremadrettede muligheder?
o Understøttes de i at koble faglig teori med deres erfaringer fra simulationen, og i givet fald på hvilke måder?
o Hvilke typer af kernepraksisser som lærer kommer i spil i arbejdet med simulationen?
2)Hvilke muligheder for spredning af praksisser opstår gennem den situerede kollegiale videndeling mellem to læreruddannere, hvor designet af simulationsøvelsen fra den enes praksis tilpasses og afprøves i den andens praksis?
Disse spørgsmål er undersøgt i projektet, der refererer til VIAs signaturer (vekslen mellem teorinær praksis og praksisnær teori), der var omdrejningspunkt på konferencen. Dette er kernen, når man internationalt taler om praksisbaseret læreruddannelse, et framework hvor kernepraksisser og praksisrepræsentation, -dekomposition og -approksimation er centrale begreber (Grossman, 2018; Grossman & Fraefel, 2024). I projektet afprøves i en designbaseret forskningstilgang en praksisapproksimation (kan også kaldes simulation) hvor lærerstuderende involveres i et rollespil af et forældremøde. Vi ved fra tidligere forskning, at skole-hjem samarbejde kan være en stor udfordring for de nyuddannede lærere, og det fremhæves internationalt som et område, hvor de er brug for mere viden om, hvordan det kan adresseres i (den beskyttede) praksis på campus. I relation til arbejdet med praksisapproksimationer efterlyses særligt mere viden om kobling mellem i.e. et rollespil og de lærerstuderendes teoretisk baserede refleksioner. Det sidste fokus i ovenstående forskningsspørgsmål handler om deling af viden mellem læreruddannere. Der indgår én med stor erfaring og én (læreruddanner 2), der ikke havde prøvet rollespil før. Afprøvning foregik på læreruddanner 2’s hold, men læreruddanner 1 styrede simulationen.
Datagenerering er sket gennem observation, kvalitativt spørgeskema til de deltagende lærerstuderende (N=20), og interview med læreruddanner 2. Data er analyseret tematisk i samarbejde mellem læreruddanner 1 og en ekstern forsker.
Analyser irt. forskningsspørgsmål viser, at de fleste lærerstuderende refererer til mere mod-på og self-efficacy ift. håndtering af skole-hjem samarbejde, men simulationen har også gjort dem opmærksomme på, hvor stor en opgave det er. Resultaterne er samlet i fem temaer. De lærerstuderende henviser til, at de har kunnet øve sig i at tage lederskab og udøve situationel dømmekraft (1), og de fremhæver indsigt i- og erfaringer med kommunikative praksisser (2), hvilket i litteraturen fremhæves som en kernepraksis som lærer. Desuden fremhæves kobling mellem teori og erfaring og en motivation til at læse mere teori indenfor feltet (3). Der bruges begreber om kropslig fundering af det lærte (4) og betydningen af støtte fra underviser og inspiration fra iagttagelse af medstuderende fremhæves (5).
Irt. forskningsspørgsmål 2 fremhæves bl.a. stort udbytte fordi det foregår på underviser 2’s domæne, og hun observerer egne studerendes engagement.