Praksisfælleskaber under covid-19 på erhvervsuddannelser

Nødundervisning under covid-19-krisen ændrede elevers muligheder for at indgå i forskellige praksisfællesskaber på ungdomsuddannelser. For erhvervsuddannelser kan denne ændring anses for særlig udfordrende, da vekselsuddannelsesprincippet i forvejen giver komplekse vilkår. Nødundervisining medfører, at didaktik på nye måder skal forholde sig til elevers kommende erhverv, valg af teknologi samt elevers digitale forudsætninger. På baggrund af observationer og interviews analyseres tre cases i lyset af Wengers sociokulturelle teori om praksisfællesskaber og paradokset om, at elever, som netop er i uddannelse for at lære, må lære hvorledes de skal deltage. Det konkluseres, at der i nødundervisning er flere forskellige praksisfællesskaber med overlap, som potentielt kan fremmes med henblik på at undgå marginalisering af elever.