Praktikkens didaktik: Hvordan styrkes lærlinge og studerendes engagement og læring i praktik?

    Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskningpeer review

    49 Downloads (Pure)

    Abstract

    Projektets forskningsfelt er praktikforløb i vekseluddannelser, hvilket er et fælles-træk for erhvervs-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i Dan-mark. Øvrig forskning og undersøgelser af praktik viser dog, at trods tradition for og bred anvendelse af praktikforløb forekommer der i nogle praktikforløb forskel-lige udfordringer, der begrænser lærlinges og studerendes engagement og læring. I nogle tilfælde i en sådan grad, at lærlinge og studerende vælger at afbryde deres uddannelse. Projektet undersøger derfor, hvilken didaktisk praksis der styrker lærlinges og studerendes engagement og læring, når de er i praktik.
    Med afsæt i forskellige cases, hvor lærlinge og studerende samt deres praktikvej-leder er blevet interviewet og observeret i deres daglige arbejde, analyseres hhv. praktikkens didaktik og læring i praktik.

    Første del af analysen resulterer i min model for praktikkens didaktik. Den illu-strerer, hvordan praktikkens didaktik tager afsæt i arbejdet med autentiske ar-bejdsopgaver, og at den enkelte arbejdssituation derforuden er sammensat af fokusområderne: læringsmål, deltager- og vejlederforudsætninger, rammefakto-rer, sammenhænge og koblinger, metodesammensætning og vurdering. Modellen illustrerer derudover, hvordan disse didaktiske fokusområder ofte hver for sig er under fortsat udvikling og samtidig danner en gensidig relation i den enkelte ar-bejdssituation. Yderligere illustrerer modellen, hvordan analysen har vist, at der ofte er en gensidig relation mellem den enkelte arbejdssituation og praktikste-dets læringsmiljø, der ligeså er under fortsat udvikling bl.a. pga. lærlingens eller den studerendes deltagelse i sit praktikforløb.
    Dernæst viser første del af analysen, hvordan praktikforløb ofte er sammensat i en løst koblet struktur, hvor lærlingen eller den studerende veksler dels mellem ar-bejdsopgaver, der giver bred forståelse af praktikstedet, vs. arbejdsopgaver, der giver mulighed for udvikling af specialiserede rutiner, samt problemløsnings- og innovationserfaringer; dels arbejde med lav risiko ved fejl vs. opgaver med høj risiko ved fejl; dels arbejde med høj tydelighed i forventninger til arbejdsproces og arbejdsresultat samt få delelementer vs. arbejdsopgaver med mange delelementer og forskellige muligheder i opgaveløsningen og resultatet; og dels arbejdsprocesser med tæt vejledning og direkte vurdering vs. arbejdsprocesser med større grad af selvstændig udførelse og selvvurdering.

    Anden del af analysen viser først, hvordan lærlinges og studerendes arbejde med hhv. samlede arbejdsforløb, rutineopgaver, problemløsningsopgaver samt inno-vationsprocesser danner afsæt for forskellige læringsprocesser og deraf følgende forskellige læringsresultater. Ved at arbejde med samlede arbejdsforløb har lær-lingen eller den studerende således mulighed for at få indsigt i ellers skjulte dele af praktikstedets arbejdsprocesser og udvikler derigennem helhedsforståelser, der kan styrke lærlingens eller den studerendes vurdering af sit daglige arbejde. Modsat vil lærlinge og studerende ofte ved gentagende arbejde med rutineopga-ver udvikle specialiserede rutiner, der gør, at hun/han kan anvende kompilerede procedurehandlinger i mødet med erhvervets eller professionens faste opgaver.
    Dernæst vil arbejdet med problemløsningsopgaver ofte give anledning til, at lær-lingen eller den studerende opsøger viden og vejledning, der anvendes i arbejdet med at løse problemet. Ved aktiv deltagelse i problemløsningsopgaver har lærlin-gen eller den studerende således mulighed for udvikling af tavs viden i form af tav, håndelag og situationsfornemmelse.
    Desuden har lærlingen eller den studerende, især hvis arbejdet med problemløs-ningsopgaven følges op af en refleksion over arbejdet, mulighed for at udvikle forståelse af, hvordan viden og andres erfaringer har relevans for lærlingens eller den studerendes arbejde og derigennem udvikle refleksive erfaringer.
    Yderligere viser analysen, at lærlinge og studerende til tider arbejder med mindre udviklingsprocesser i løbet af deres praktikforløb, og hermed har lærlinge og stu-derende mulighed for at arbejde med innovationsprocesser, hvor der med afsæt i en problemstilling i praktikstedets praksis arbejdes med hhv. konvergente og divergente arbejdsprocesser, hvorigennem hun/han udvikler forståelse af pro-blematikken, udvikler ideer, der afprøves, og på forskellig vis medvirker til at udvikle den fælles praksis på praktikstedet. Igennem arbejdet med innovations-processer, der suppleres med en refleksion, der giver lærlingen eller den stude-rende forståelse af sin egen læring, har hun/han således mulighed for udvikling af refleksive innovationserfaringer.

    Dernæst viser anden del af analysen, hvordan lærlinge og studerende ofte sidelø-bende med arbejdet med de forskellige typer af arbejdsopgaver også ofte deltager i det gensidige engagement i praktikstedets praksisfællesskab. Således viser ana-lysen, at lærlinge og studerende ofte har en overordnet interesse for arbejdet in-den for erhvervet eller professionen, som de er ved at blive en del af, og deltager således ofte sammen med de øvrige deltagere på praktikstedet i en gensidig inte-resse for den fælles praksis på praktikstedet i løbet af deres praktikforløb. Samti-dig medvirker lærlinge og studerende igennem deres praktikforløb til både at opretholde og videreudvikle praktikstedets fælles praksis og opnår derigennem med denne kombination ofte en gensidig anerkendelse i forhold til de øvrige del-tagere på praktikstedet. Herved udvikler lærlinge og studerende sig ofte fra at blive anerkendt som nytilkommen legitim deltager i praktikstedets praksisfælles-skab i retningen af at blive anerkendt som mere erfaren deltager.
    Dog viser analysen, at lærlinge og studerende oftest ikke opnår den fulde aner-kendelse som fuldgyldig deltager, da lærlingen eller den studerende enten er på forskellige praktiksteder i løbet af sin vekseluddannelse, og/eller fordi hun/han efter afslutning af uddannelsen ønsker at søge videre fra praktikstedet i retningen af en anden arbejdsplads eller i retning af videreuddannelse. Yderligere viser analysen, at deltagelsen i det gensidige engagement dog ofte styrker lærlingens eller den studerendes engagement i sit praktikforløb, mens et manglende gensi-digt engagement i de øvrige deltagere på praktikstedet omvendt kan medvirke til, at lærlingen eller den studerende i mindre grad engagerer sig i sit praktikforløb og i stedet engagerer sig i andre fællesskaber, herunder andre dele af vekseluddan-nelsesforløbet.
    Derudover viser denne del af analysen, hvordan udviklingen af lærlingens eller den studerendes anerkendelse ofte udvikles parallelt i forskellige sociale fælles-skaber, der ligeså er under fortsat udvikling, og som lærlingen eller den studeren-de deltager i parallelt med sit praktikforløb. Via deltagelsen i sit praktikforløb lærer lærlingen eller den studerende således at deltage i sin individuelle delta-gelsesbane på tværs af forskellige sociale fællesskaber og anerkendes ofte for sin deltagelse. Denne individuelle læring suppleres yderligere af, at lærlingen eller den studerende ofte vurderer det, der læres i de forskellige fællesskaber, hun/han er engageret i, ud fra sin forudgående viden og sine forudgående erfaringer, hold-ninger og værdier. Dermed viser analysen, at lærlinge og studerende igennem deres deltagelse i forskellige fællesskaber og herunder praktikstedets praksisfæl-lesskab potentielt kan udvikle en individuel læring, der kan tilpasses og kobles til situationer på tværs af forskellige fællesskaber.
    Slutningen af anden del af analysen viser derudover, hvordan lærlinges og stude-rendes deltagelse i deres praktikforløb kan medvirke til udvikling af problematisk læring, dels i form af at lærlingen eller den studerende udvikler manglende selv-tillid og selvværd, dels ved at hun/han udvikler sikkerhedsmæssigt problemati-ske erfaringer, og dels ved at hun/han udvikler samfundsmæssigt problematisk læring. Omvendt sluttes denne del af analysen med at påpege, hvordan deltagel-sen i praktikforløb, hvis der rettes nogen grad af fokus mod dette i dagligdagen i praktikforløbet, kan medvirke til, at lærlingen eller den studerende: dels lærer at tænke og agere selvstændigt, dels udvikler helhedsforståelser, rutiner, problem-løsningserfaringer og innovationserfaringer og dels lærer at medvirke til både opretholdelse og udvikling af erhvervet eller professionen. Således er der potenti-ale for, at lærlinge og studerende i deres praktikforløb lærer mere end blot udfø-relsen af en række af forskellige arbejdsopgaver og deltagelse i praksisfællesska-bet på et praktiksted, men også udvikles som person og som erhvervs- og profes-sionsudøver.

    Analysen er sammensat så det løbende fremhæves, hvordan lærlinges og stude-rendes engagement og læring på forskellig vis kan styrkes. Den gennemgående konklusion i afhandlingen er således, at lærlinges og studerendes engagement og læring styrkes, når de forskellige involverede deltagere, herunder praktikvejlede-ren og lærlingen eller den studerende selv, gensidigt engagerer sig i hhv. forbere-delsen af praktikforløbet, den daglige sammensætning af arbejdsopgaverne i praktikforløbet og i sammensætningen af de didaktiske fokusområder i den enkel-te arbejdssituation. Analysen viser således, at det bidrager til at styrke lærlinges og studerendes engagement og læring, når der i forberedelsen af et praktikforløb udpeges en praktikvejleder, som medvirker til, at lærlingen eller den studerende afklarer sine interesser med hensyn til sit praktikforløb, så disse ikke fremstår som diffuse og medvirker til, at disse interesser indgår sammen med evt. nationa-le læringsmål og de øvrige involveredes interesser i sammensætningen af en over-sigt over praktikforløbet.
    Analysen viser dernæst, at det styrker lærlinges og studerendes engagement og dermed deres læring via arbejdet med forskellige opgaver, hvis lærlingen eller den studerende afklarer og tilkendegiver sin interesse for forskellige arbejdsopga-ver, og at praktikvejlederen har mulighed for at medvirke til, at denne interesse inddrages i opgavefordelingen på praktikstedet sammen med de øvrige faktorer, der også øver indvirkning på sammensætningen af et praktikforløb.
    Analysen viser også, at det styrker lærlinges og studerendes engagement og læ-ring, at de forskellige didaktiske fokusområder i den enkelte arbejdssituation løbende sammensættes, så f.eks. læringspotentialet og dermed læringsmålet er tydeligt for lærlingen eller den studerende; at der tages hensyn til relevante del-tager- og vejlederforudsætninger; at rammefaktorer f.eks. i form af tid eller ad-gang til viden og vejledning tilpasses; at relevante sammenhænge og koblinger med forudgående erfaringer eller viden fremhæves; at vejledningsmetoden til-passes, herunder at lærlingen eller den studerende får mulighed for at arbejde selvstændigt, når deltagerforudsætningerne er til dette; og at vurderingen af ar-bejdsprocessen og arbejdsresultatet tydeliggøres for lærlingen eller den stude-rende, herunder at lærlingen eller den studerende får mulighed for selv at vurde-re sit eget arbejde samt i nogle situationer får mulighed for at reflektere over, hvad han/hun har lært i arbejdet med sin arbejdsopgave.

    Løbende gennem analysen vises også, hvordan praktikstedets læringsmiljø i form af praktikstedets transferklima, vurderingsklima og det gensidige engagement mellem de øvrige deltagere i praktikstedets praksisfællesskab danner forskellige muligheder og begrænsninger i med hensyn til lærlingens eller den studerendes engagement og læring. Konklusionen er her, at det ofte styrker lærlinges og stude-rendes engagement og læring; dels at møde et læringsmiljø, hvor der er åbenhed over for, at lærlingen eller den studerende videreudvikler sin forudgående viden og erfaring; dels møder et vurderingsklima med rummelighed over for fejl, og hvor disse ses som et potentiale for læring; og dels får mulighed for at deltage i det gensidige engagement i praksisfællesskabet på praktikstedet. Samtidig viser ana-lysen, at lærlingens eller den studerendes engagement i sit praktikforløb og her-under deltagelsen i praksisfællesskabet på praktikstedet medvirker til udviklin-gen af læringsmiljøet på praktikstedet, og hun/han medvirker således også selv i udviklingen af de forskellige muligheder og begrænsninger, der er med hensyn til engagement og læring i et praktikforløb.
    Afhandlingen afsluttes med en diskussion af afhandlingens analyse i forhold til øvrige perspektiver, der potentielt kunne anvendes i analysen af praktik.
    OriginalsprogDansk
    Vejledere/rådgivere
    • Aarkrog, Vibe, Vejleder, Ekstern person
    UdgivelsesstedKøbenhavn
    Udgiver
    ISBN'er, elektronisk978-87-7684-585-8
    StatusUdgivet - 2018

    Emneord

    • akademiuddannelser
    • praksisfællesskab
    • praktik
    • professionsuddannelser
    • erhvervsuddannelser

    Citationsformater