Praktisering af uddannelse som fælles sag mellem praktik og teori

Dette kapitel bygger på en undersøgelse af, hvordan uddannelse af sygeplejersker, herunder overgange mellem praktik og teori, praktiseres som en fælles sag mellem undervisere, kliniske vejledere og studerende. Undersøgelsen er fortaget i forbindelse med projektet ’Bedre overgang mellem teoretisk og klinisk undervisning på VIA Sygeplejerskeuddannelsen’ (forkortet PBO).
Spørgsmålet er, hvad der er på spil, når uddannelsesudvikling praktiseres som en fælles sag mellem teoretiske og kliniske undervisere?
Kapitlet bygger på casen ’PBO’, hvis intention om at fungere som fælles sag, indledningsvist kom til udtryk gennem 21 interviews fordelt på syv kliniske vejledere, syv studerende og syv undervisere. Interviewmaterialet fungerede som inspiration for to ideudviklingsworkshop med undervisere, kliniske vejledere og studerende, der dannede udgangspunkt for udvikling af prøvehandlingerne. Inspirationsmaterialet bestod af to overordnede temaer: ’Samarbejde om planlægning, afvikling og afrunding af klinikperioder’ og ’Den studerende som transformator i klinik og praksis’.
I kapitlet analyseres disse to temaer med ’Wengers’ perspektiv på praksisfællesskabets tre dimensioner: gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire, som bliver løbende forhandlet i praksisfællesskabet, samt ’Andreasen og Jensen’ og ’Dales’ perspektiv på didaktik.