Professionel beslutningstagen

Professionel beslutningstagen Konferencetema: 5. Mennesker og dilemmaer i professionelt arbejde Key words: daginstitutionspædagoger, læringsdagsorden, professionel beslutningstagen Daginstitutionsområdet i de nordiske lande er udviklet indenfor rammerne af velfærdsstaten og er ofte refereret til som den nordiske model. En model der karakteriseres som børnecentreret og holistisk (Karila, 2012) og som fungerer som et eksempel på god pædagogisk praksis og som en benchmark for andre lande (Hännikäinen, 2016). De nordiske lande er dog i stigende grad blevet påvirket til at udvikle, standardisere og re-definere deres policy på daginstitutionsområdet i relation til transnationale strategier om livslang læring fra bl.a. OECD og EU (Krejsler, 2012; Schmidt, 2017). Med de seneste revisioner af læreplanerne (2017-2018) i de fire nordiske lande ses både tegn på, at den nordiske model er intakt og udfordret. Jeg vil i mit paper demonstrere hvordan de magtfulde og modstridende politiske rationaler også er til stede i daginstitutionens daglige liv og hvordan de trækker i forskellige retninger og dermed skaber et spændingsfelt for pædagogerne når de skal træffe professionelle beslutninger. Undersøgelsen er baseret på en interviewundersøgelse blandt daginstitutionspædagoger i Danmark samt nationale og transnationale policy-dokumenter, som gør det muligt at udpege modstridende politiske rationaler. Analyserne er inspireret af forskellige metodiske discipliner som policy-analyse (Wright et al., 2013; samtidsdiagnostisk kortlægning (Kristensen & Hansen, 2014) og narratologisk analyse (Czarniawska 2010), der alle bidrager med forskellige analytiske blikke på det empiriske policy-materiale og på interviewmaterialet. Metoderne er udvalgt på baggrund af en meta-teoretisk position beyond both Taylor and Foucault (Weir, 2009), hvor igennem professionel beslutningskompetence bliver til mellem subjektifikation og selvfortolkning.