Professionel identitet i fire professionsuddannelser – spændinger og opbrud

I forskningsprojektet undersøges professionel identitet og professionsidentitet gennem interview med undervisere og studerende på læreruddannelse, sygeplejerskeuddannelse, socialrådgiveruddannelse og ernæring og sundhedsuddannelse. Der skelnes mellem professionel identitet som personlig forståelse af sig selv som professionsudøver, og professionsidentitet som den kollektive gruppeidentitet. Tidligere forskning viser, at professionernes identitet er i bevægelse og til forhandling ift. beslægtede professioner, den teknologiske udvikling, politiske agendaer mm. Dette påvirker den professionelle identitet, der er i konstant fortolkning og forhandling i interaktioner med andre, og hvor den mening professionsudøvelsen tillægges, og de forestillingsbilleder man har af, hvordan man agerer, er centrale elementer. Internationalt findes en del forskning relateret til lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, men der mangler komparative studier og viden om nye professionsuddannelser som her ernæring og sundhed. Projektets empiriske materiale er gruppeinterview analyseret med refleksiv tematisk analyse. Førsteårsstuderende på de fire uddannelser er spurgt ind til deres præ-professionelle identitet. Desuden bidrager undervisere og studerende med refleksioner over gruppeidentitetsforståelse og oplevelser med ekstern forståelse af professionerne (medieret med billeder fra en systematisk billedsøgning). På tværs er der tale om professioner, hvor man arbejder med omsorg, empati og relationer, men analysen viser en række forskellige spændinger. Fra sygeplejerskeuddannelsen refereres til den aktuelle politiske kamp i Danmark, og der tales om professionsidentitet i opbrud. Lærerstuderende har oplevet i udtalt grad at skulle forsvare valg af uddannelse i omgangskreds og familie. På socialrådgiveruddannelsen henviser både studerende og undervisere til en stærk retfærdighedssans og værdier med udblik til international retfærdighed, men der er spændinger mellem det kritisk baserede sociale arbejde og arbejdet i offentlig forvaltning. For ernæring og sundhedsuddannelsen er det sværere at indkredse kernen i professionsidentiteten, da det er en ung og mere diffus profession, men spændinger ift. ernæringsdiskurs og selvudnævnte eksperter italesættes. I perspektivering diskuteres hvordan de ofte spændingsfyldte processer, hvor de studerende bliver til som professionelle, kan understøttes.