Professionel identitet som socialrådgiver: uddannelse og profession i et spændingsfyldt felt

* Hvad kendetegner socialrådgiverstuderendes præprofessionelle
identitet og deres forståelse af fagets interne kollektive professionsidentitet?
• Hvordan italesætter ’socialrådgiver-uddannere’ den professionelle identitet/professionsidentiteten som socialrådgiver?
• Hvilke perspektiver fremhæves relateret til den eksterne forståelser af professionen?
• Hvilke forskelle og ligheder fremstår ved sammenligning med professionel identitet/professionsidentitet relateret til andre professionsuddannelser?
Disse spørgsmål er undersøgt i projektet, der med temaet om professionel identitet refererer direkte til VIAs 5 signaturer, som var omdrejningspunkt på konferencen. Metodisk er der arbejdet med analyse af semistrukturerede fokusgruppeinterview med 1.semesters studerende og undervisere fra socialrådgiveruddannelsen. Supplerende kvalitative data er refleksioner fra en workshop med bl.a. praktikere. Data er analyseret gennem refleksiv tematisk
analyse (Braun et al., 2018).
Teoretisk kan fremhæves, at studerendes udvikling af professionel identitet har tæt sammenhæng med professionsidentiteten (iflg. Heggen) og påvirkes af både psykologiske og sociologiske forhold. Socialrådgiverprofessionen er historisk beskrevet som en profession med lav status og store udfordringer (Dalgaard (2014), og er internationalt karakteriseret som ”unclear” (Webb (2017), hvilket
aktualiserer yderligere undersøgelse.
Første fase i forskningsprojektet med en komparativ undersøgelse, hvor resultaterne er tidligere præsenteret i artikler og på konferencer, har vist ligheder mellem socialrådgiver-, lærer- og sygeplejerskeprofessionerne, fx relateret til betydningen af relationer og empati, og at de studerende kan blive mødt af omverdenen med ”bare” at læse en professionsbachelor. I denne præsentation gik vi i dybden med det særlige for socialrådgiveruddannelsen. I den tematiske analyse er identificeret spændinger, bl.a. i forhold til formålet med det sociale arbejde - handler dette om støtte eller normalisering? - og mellem den værdimæssige selvforståelse og den forvaltningsmæssige praksis. Endvidere fremhæver både undervisere og studerende væsentligheden af de fagpersonlige kompetencer, da man som socialrådgiver skal kunne indgå i relationer med mange forskellige typer mennesker. Dette aktualiserer spændinger relateret til de disse kompetencers betydning i professionel praksis, og spørgsmålet om arbejdet med fagpersonligheden (under uddannelsen) i relation til de studerendes præ-professionelle identitet.
Desuden fremtræder en særlig spænding knyttet til de socialrådgiverstuderende, der er drevet og motiveret af værdier som retfærdighed mm, og det faktiske sociale arbejde med meget forvaltning. Dette vil kunne skabe basis for desillusion i mødet med fagets praksis som nyuddannet.