Professionsetisk refleksionsredskab

Formålet med redskabet er at støtte og kvalificere socialrådgiveres professionsetiske refleksion i praksis, når de møder et tilsyneladende etisk dilemma eller en problemsituation. Det gøres ved at inddele refleksionsprocessen i seks forskellige faser, som tilsammen sikrer, at relevante etiske spørgsmål kan behandles systematisk.

Redskabet består af tre dele: En grafisk fremstilling af refleksionsprocessen (s.2), tilhørende spørgsmål (s.3) og en uddybende forklaring af redskabets dele (s.4-12). Ikke alle spørgsmål vil være relevante at stille til enhver problemsituation. Om dette er tilfældet i en given sammenhæng, er et skønsspørgsmål. Endvidere er det et skønsspørgsmål efter gennemførelsen af en fase, om der er behov for at vende tilbage til en tidligere fase for at genoverveje tidligere spørgsmål i lyset af nye indsigter.

Den første fase består i en afklaring af problemets karakter. Her er formålet at få afdækket, hvilke etiske hensyn der er på spil i problemsituationen. Det kan være sådan noget som de berørte personers trivsel, rettigheder, pligter osv.
Den næste fase indebærer, at man på baggrund af sin mere eller mindre tavse etiske viden overvejer, om der kunne være analogier til problemsituationen, som kan hjælpe os til at få en bedre forståelse for, hvad vi bør gøre. En analogi skal i denne sammenhæng forstås som et eksempel på en etisk problemsituation, som er tilstrækkeligt lig det oprindelige problem til, at man kan vurdere dem på samme måde.

Den tredje fase består i et forsøg på at identificere (professions)etiske principper, som kan begrunde den måde, man har vurderet analogierne på, og som vil kunne tjene som en retfærdiggørelse for at gøre noget bestemt i den oprindelige situation. Naturligt er her at tage udgangspunkt i Dansk Socialrådgiverforenings formulering af de fire professionsetiske værdier og tilhørende principper.

Den fjerde fase udgøres af en kritisk refleksion over, hvorvidt ens vurderinger og skøn i de foregående faser kan være påvirket af stereotyper, fordomme og/eller kognitive biases. Vi ved fra psykologisk og sociologisk forskning, at vi alle i større eller mindre grad er tilbøjelige til at lade os styre af sådanne etisk problematiske faktorer.

I den femte fase undersøges den i de tidligere faser identificerede konklusion gennem en inddragende, argumenterende samtale med de berørte personer. Hvis ikke dette er muligt, kan denne fase evt. gennemføres som rollespil. Vi ved, at man kan reducere betydningen af stereotyper og biases ved at bede folk om at argumentere for deres synspunkter over for de personer, som de har stereotype forestillinger om.

Den sjette og afsluttende fase udgøres af refleksioner over, om man nu også er i stand til at leve med den beslutning, som man på baggrund af den tidligere proces har skønnet, var den rigtige. Altså er den alt taget i betragtning i overensstemmelse med ens egen professionelle integritet. Videre skal det overvejes, hvordan beslutningen skal kommunikeres til de berørte, hvordan der følges op herpå, og om der er nye problemstillinger, som opstår i forlængelse af beslutningen.