Professionsrettet og praksisorienteret ungdomsuddannelse – samarbejde med og betydning for professionsuddannelse

En del af de studerende på professionshøjskoler har hf som adgangsgivende ungdomsuddannelse, og den politiske diskurs om professionsrettet og praksisorienteret undervisning på hf og den nye ungdomsuddannelse epx har også implikationer for professionsuddannelserne. Oplægget tager afsæt i de første data og den teoretiske begrebsudvikling fra et longitudinelt projekt med samarbejde mellem undervisere fra professionshøjskoler, erhvervsakademier og hf-lærere om udvikling af undervisningsforløb til hf. Forskningsspørgsmålet lyder: Hvordan kan begreberne professionsrettet og praksisorienteret forstås, hvilke udfordringer og muligheder ved praktisering af professionsrettet og praksisorienteret undervisning fremhæver aktører fra hf, og hvilke implikationer peger det på ift. undervisning i professionsuddannelserne?
Metodisk er foretaget et litteraturstudie relateret til begreberne professionsrettet og praksisnær samt tilstødende begreber. Desuden er gennemført gruppeinterviews med ledere, lærere og elever fra i alt otte uddannelsessteder, hvor nogle har deltaget i tidligere projekter om professionsorienteret og praksisrettet undervisning. Der blev, baseret på den indledende begrebsudvikling, designet tre interviewguides, og informanter blev rekrutteret gennem kontakt til ledelsen. Der er foretaget en analytisk tematisering baseret på det empiriske materiale i en iterativ proces, hvor de første pointer fra interview har informeret det fortsatte arbejde med litteraturstudier.
De centrale fund er, at begreberne kan forstås ud fra flere diskurser, der relaterer sig til de kommende reformer af ungdomsuddannelser og professionsuddannelser. Flere begreber ser ud til at blive anvendt synonymt. Teoretisk set trækkes på arbejdspædagogik, karrierelæring, dannelsesteorier, fagforståelser og didaktiske teorier. Analyse af interviews viser både nogle muligheder og nogle udfordringer relateret til det at arbejde verdensvendt versus med afsæt i elevernes selvverden. Dette udfoldes med afsæt i Gert Biestas teori om verdensvendt undervisning. Desuden tematiseres det manglende kendskab til professionerne blandt aktører på hf, og at der viser sig nogle indbyggede spændinger, hvor strukturelle ting som læreplaner og eksamensformer spænder ben. Læreplaner lægger op til privatiseret klasserum, mens professionsretning lægger op til samarbejde på tværs. I præsentationen diskuteres hvorvidt og hvordan disse fund kan inspirere uddannere på professionsuddannelser til didaktisk udvikling og forståelse af de studerende.
Der lægges slutteligt op til fælles faglige drøftelser af centrale modeller udviklet i projektet.