Professionsuddannelsernes understøttende rolle for nyuddannede: erfaringer fra et udviklingsprojekt om læreruddannelsens rolle i lærerstartsordninger for nyuddannede naturfagslærere

I oplægget vil vi præsentere vores erfaringer med at udvikle og afprøve lærerstartsforløb for nyuddannede naturfagslærere som en del af det nationale program Naturfagsakademiet NAFA. Udviklingsarbejdet tager afsæt i undersøgelsesspørgsmålene:

- Hvilke særlige udfordringer møder naturfagslærere i deres møde med arbejdslivet og hvilke muligheder er der i lærerstartsforløb for naturfagslærere?

- Hvordan oplever nyuddannede naturfagslærere lærerstartsformatet som en støtte i deres professionelle udvikling efter endt uddannelse og de udfordringer som de oplever?

- Hvordan kan læreruddannelsen indtage en aktiv rolle i støtte til nyuddannede naturfagslærere og medvirke til professionelle udvikling efter endt uddannelse og hvilke muligheder og udfordringer er der i det?

Vi vil i oplægget præsentere projektet og de foreløbige resultater fra udviklingsarbejdet og lægge op til en diskussion af hvordan læreruddannelsen og de andre professionsuddannelserne kan påtage sig rollen som ”tredje rum” for nyuddannedes forsatte professionelle udvikling og støtte i opstarten af deres job efter endt uddannelse.

Introduktion
Samfundsmæssigt og politisk er der fokus på rekruttering og fastholdelse i velfærdsprofessionerne. I lærerprofessionen søger for få ind på læreruddannelsen, og for mange falder fra. Blandt dem, der fuldfører uddannelsen, søger mange andre steder hen end folkeskolen, eller forlader den efter få år. En analyse foretaget for Danske Professionshøjskoler viser, at der i 2030, vil mangle ca. 13.100 uddannede lærere (Damvad Analytics). Ligeledes peger studier på, at det er udfordrende at finde fodfæste som nyuddannet lærer (Böwadt mfl., 2019; 2016), og lærerstartsprogrammer, fx mentorforløb, fremhæves som tiltag, der kan lette overgangen til praksis og modvirke tidligt ophør i lærerjobbet (Plauborg mfl., 2022;).
Der findes allerede støttetiltag målrettet nyuddannede lærere, hvoraf de fleste er forankret i skoler, kommuner og faglige organisation og indholdet overvejende er almendidaktiske og pædagogiske temaer, fx klasseledelse og teamsamarbejde. Der mangler dog viden fra forskning og praksis samt konkrete bud på, hvordan man kan tilrettelægge målrettede støttetiltag som adresserer fx
nyuddannede naturfagslærere og hvor læreruddannelsen spiller en rolle i støtten. Det er baggrunden for dette projekt.

Teoretisk baggrund
Ifølge forskning (Lunde, 2021; Plauborg mfl., 2022) kan lærerstartsordninger have positiv indvirkning, blandt andet:

- Indsocialisering i skolen som kultur og organisation.

- Lærerens professionelle udvikling.

- Psykologiske aspekter som selvværd, self-efficacy
mv.

- Undervisningens kvalitet og elevernes læring.

Lærerstartsordninger er kendetegnet ved, at de, via formaliserede støttetilbud, faciliterer nyuddannede læreres fortsatte udvikling efter uddannelse. I litteraturen ses forskellige perspektiver på om støtten (fx en mentor) er intern eller ekstern. Et perspektiv, som har inspireret dette projekt, taler for at etablere støtten ”væk” fra skolen og peger på læreruddannelsen som ”tredje rum”, der
kan åbne for kritisk-refleksive vinkler på nye læreres oplevelser (McIntyre & Jones 2014). Eksisterende forskning omhandlende lærerstartsordninger har primært fokus på almendidaktiske og pædagogiske forhold. Enkelte internationale studier, som ligeledes har inspireret dette projekt, beskæftiger sig specifikt med naturfagslærere og peger på særlige behov for naturfagslærere knyttet
til bl.a. det praktisk eksperimentelle arbejde (Heredia & Yu 2017; Luft et al., 2015, Saka et al., 2013). Og herudover, at den professionelle identitet som naturfagslærer understøttes særligt igennem generisk orienterede refleksioner omkring lærerarbejdets dilemmaer samt mere faglige indholdsorienterede refleksioner over udfordringer og muligheder i konkret undervisning (Rodrigues &
Mogarro, 2019).
I en dansk sammenhæng mangler der viden om, hvilke forhold der gør sig gældende omkring læreruddannelsens rolle i sådanne støttetiltag og hvad der er afgørende for nyuddannede naturfagslærere. Det har inspireret til følgende undersøgelsesspørgsmål:

- Hvilke særlige udfordringer møder nye naturfagslærere og hvilke muligheder er der i lærerstartsforløb for naturfagslærere?

- Hvordan oplever nyuddannede naturfagslærere lærerstartsformatet som en støtte i deres professionelle udvikling efter uddannelsen?

- Hvordan kan læreruddannelsen indtage en aktiv rolle i støtte til nyuddannede naturfagslærere og hvilke muligheder og udfordringer er der i det?

Metode
Der er som en del af projektet lavet en undersøgelse af nyuddannede naturfagslæreres støttebehov på baggrund af et litteraturstudie. Ud fra litteraturstudiet er designet en kvalitativ undersøgelse, med indsamling af data fra fire fokusgruppeinterview med i alt 15 naturfagslærere bredt geografisk fordelt og med alle naturfag repræsenteret. Tilsammen indkredser undersøgelserne nyuddannede naturfagslæreres udfordringer. På den baggrund er der sammenfattet anbefalinger vedr. støtte til nye naturfagslærere. Med udgangspunkt heri, er der gennemført to pilotafprøvninger af lærerstartsformater og indsamlet kvalitative data baseret på interviews og
surveydata fra de nyuddannede samt interview og feltnoter fra læreruddannerne, som faciliterede forløbene. Herudfra er der lavet analyse af de foreløbige resultater. Tilgangen til analysen har være empiridrevet begyndende med en induktiv åben kodning hen imod en tematisk orienteret kodning mhp. at uddrage konkrete fund, kategorier og temaer. Med afsæt i projektets forudgående faser igangsættes fra efteråret 2024 afprøvninger på alle 6 UC’er.

Resultater
De foreløbige resultater peger i samme retning, når man skal planlægge lærerstartforløb for naturfagslærere:

- Indholdet i forløbene skal være styret af deltagerne. Der skal være en ramme og forslag til indhold som giver plads til, at tage udgangspunkt i naturfagslærernes egne tematikker.

- De nye lærere bør få plads til at drøfte problematikker fra lærerjobbet med ligesindede og gerne med en faciliteret organisering i mindre grupper.

- Forløbet bør balancere mellem, hvad man som ny lærer er lykkedes med og hvad man gerne vil have sparring omkring, for at lykkes endnu bedre.

- Der bør være plads til både almene problematikker og de særlige naturfagsrettede temaer.

- Det er vigtigt at oparbejde et trygt miljø blandt fagprofessionelle.

I udviklingen af konkrete lærerstartsforløb forankret i læreruddannelsen er det nødvendigt at tænke i lokale løsninger, men samtidig er der et stort potentiale for nationalt samarbejde.

Diskussion og konklusion
De foreløbige erfaringer leder frem til følgende konklusion og mulige diskussionspunkter:

- Samlet set peger de foreløbige resultater på potentiale i lærerstartsforløb for naturfagslærere som, hvis de er velorganiserede, kan støtte op om særlige naturfaglige udfordringer omkring fx det praktisk eksperimentelle arbejde.

- Nyuddannede naturfagslærere oplever det som udbytterigt at deltage i lærerstartsformatet og der ser ud til at være potentiale i, at læreruddannelsen danner rammen om disse.

- Dog peger erfaringerne på en række strukturelle forhold omkring de forskellige læreruddannelser, som stiller krav til hvordan lærerstartsformatet kan organiseres lokalt. Herudover understreger de foreløbige resultater vigtigheden af at underviserne er klædt på til rollen som facilitator.

Det vil være meningsfuldt med udvikling og diskussion af, hvordan læreruddannelsen og andre professionsuddannelser med afsæt i erfaringerne fra udviklingsprojektet bedst kan påtage sig rollen som ”tredje rum” for nyuddannedes forsatte professionelle udvikling og støtte i opstarten af deres job efter endt uddannelse.
I det videre arbejde med udvikling og afprøvning af lærerstartsformater og en eventuel bredere forankring i læreruddannelsen peger erfaringerne på behovet for en bredere diskussion af, hvordan læreruddannelsen og de øvrige velfærdsuddannelserne kan bidrage aktivt til problemstillingen omkring mangel på uddannede og flugt fra velfærdsjobbene igennem indsatser omkring
opstartsforløb og hvad der i så fald skal til for at professionsuddannelserne kan påtage sig denne rolle.

Referencer
Böwadt, P. R., Pedersen, R., & Vaaben, N. K. (2019). Når Verdens bedste job bliver for hårdt: En undersøgelse af, hvordan lærere har det i folkeskolen. Københavns Professionshøjskole

Böwadt, P. R., Pedersen, R., & Vaaben, N. K. (2016). Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen? Københavns Professionshøjskole

Damvad Analytics (2021) Behovet for velfærdsuddannede i 2030, DAMVAD Analytics.(2021)

Heredia, S.C. & Yu, J.H. (2017) A Matter of Choice: Opportunities for Informal Science Institutions to Support Science Teacher Induction, Journal of Science Teacher Education, 28(6), 549-565, https://doi.org/10.1080/1046560X.2017.1388085

Luft, J. A., Dubois, S. L., Nixon, R. S., & Campbell, B. K. (2015). Supporting newly hired teachers of science: attaining teacher professional standards. Studies in science education, 51(1), 1-48. https://doi.org/10.1080/03057267.2014.980559

Lunde Frederiksen, L., Halse, E., & Jensen, I. R. (2019). Skolekultur, lærerstart og fodfæste. Studier i læreruddannelse og profession, 4(1), 207-227. https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117988/166014

Lunde Frederiksen, L., & Halse, E. (2021). Mentorsamtaler og professionel udvikling for nye lærere. Studier i læreruddannelse og profession, 6(1), 135-151. Artikel 7. https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127797

McIntyre, J. & Jones, S. (2014). Possibility in impossibility? Working with beginning teachers of English in times of change. English in Education, 48(1), 26-40

NAFA (2023). INSPIRATION TIL NAFA Lærerstartsforløb - Sammenfatning af indledende afdækning af nyuddannede naturfagslæreres støttebehov og inspiration til udviklingen af lokale lærerstartsforløb i NAFA. Naturfagsakademiet 2023. https://nafa.nu/wp-content/uploads/
sites/46/2023/09/nafa-laererstart-sammenfatning-af-indledende-afdaekning-af-nyuddannede-naturfagslaereres-stoettebehov-og-inspiration-til-udviklingen-af-lokale-laererstartsforloeb.pdf

Plauborg,H., Petersenm K.B., Laursen, P.F, Wieser, C (2022). Pædagogisk indblik: Lærere, der bliver i professionen. DPU, Nationalt Center for Skoleforskning.

Rodrigues, F., & Mogarro, M. J. (2019). Student teachers’ professional identity: A review of research contributions. Educational Research Review, 28, 100286.

Saka, Y., Southerland, S. A., Kittleson, J., & Hutner, T. (2013). Understanding the induction of a science teacher: The interaction of identity and context. Research in Science Education, 43(3), 1221–1244. https://doi.org//10.1007/s11165-012-9310-5