Projekt Uddannelseshospitalet: med særligt fokus på lektorers funktion som en del af den kliniske uddannelsespraksis

Kapitel 15
Projekt Uddannelseshospitalet
– med særligt fokus på lektorers funktion som en del af den kliniske uddannelsespraksis
Karin Højbjerg, Louise Støier, Karin Bæk Knudsen og Lotte Evron
Projekt Uddannelseshospitalet har til formål at skabe en uddannelsesmodel, der styrker de studerendes kliniske kompetencer gennem stærkere kobling mellem teori og praksis i et nytænkende, tværprofessionelt læringsmiljø. Ét centralt element i projektet er, at undervisere fra professionshøjskolen (PH), dvs. lektorer, gennem dagligt fremmøde aktivt deltager i den kliniske del af de sygeplejestuderendes uddannelse. I dette kapitel vil vi vise, hvordan lektorerne bidrager med at styrke bedre overgang mellem teori og praksis. De foreløbige analyser viser, at lektorernes særlige position, som repræsentanter for den teoretiske del af uddannelsen, giver en gennemslagskraft både overfor de studerende og det faste plejepersonale, så både læringskultur og sygeplejefaglig kultur styrkes. Erfaring med klasserumsledelse og nærheden til teorierne ser ud til at give legitimitet i vejledning, supervision og simulationsundervisning. Lektorerne indgår ikke i normeringen til den daglige drift af patientforløbene, hvorfor de er mere frie til at lave ‘timeouts’ og etablere læringssituationer eller tale om trivselsproblemer ved akut behov. De bidrager til udvikling af vejlederkompetencer hos afdelingens faste plejepersonale, som har udviklet mere mod på involvering i uddannelsen af de studerende. Desuden bidrager lektorerne til udviklingen af en sygeplejekultur med høje standarder ved at initiere drøftelser og refleksioner over udført sygepleje og vidensgrundlaget bag denne. Lektorernes tilstedeværelse kræver imidlertid en løbende forhandling/afklaring, som også kan udfordre en lektors professionsidentitet.