Pseudonymitet, anonymitet og kollektivitet: Center for Vild Analyses forsøg med uvæsentliggørelse af afsenderidentiteten

Artiklen argumenterer for, at eksperimenterende skrivepraksisser inden for en humanistisk forskningshorisont er fraværende, men ønskværdige. Afsættet tages i en diagnose af det, der ses som en beklagelig og omfattende tendens i tidens humanistiske forskning: at den skal kunne omsættes restløst til/via formidling. Forfatternes tese er, at formidlingsfokuseringen har fjernet muligheden for at spørge til udsigelsens egne betingelser, hvilket har medført en ”træthed i tænkningen” og ”egolåst sagprosa”. Artiklen relancerer tre udsigelsesstrategier (pseudonymitet, anonymitet og kollektivitet) for at vise, hvordan humanistisk forskning kan være andet end blot formidling af viden, men også kan udfordre, hvordan der overhovedet tænkes. Artiklens begreb om udsigelse hentes fra korte nedslag i Jacques Lacan-inspireret psykoanalyse. Analytisk tages der udgangspunkt i den danske tænketank Center for Vild Analyse, der fra 2006 har arbejdet med forskellige måder, hvorpå man kan uvæsentliggøre afsenderidentiteten.