Randzoner: et fænomenologisk blik på ledelse og kvalitet af dagtilbud

Denne artikel undersøger rutiners betydning for kvalitetsudvikling i dagtilbud og fremhæver, hvordan rutiner kan fungere som en strategisk ressource. Vi præsenterer et kvalitetsperspektiv, hvor formelle strukturer møder intuitive, kropsligt funderede praksisser. Med afsæt i Heideggers fænomenologi (1927) og Eikelands teori om strategisk ledelse diskuterer vi, hvordan kvalitet kan styrkes ved at balancere mellem målbare resultater (praksis) og etiske, refleksive-kropslige tilpasninger (praxis). Gennem Feldmans (2015) begreber om rutiners 'ostensive' (fælles forståelser) og 'performative' (udførelsesmæssige) dimensioner viser vi, hvordan rutiner både etablerer formelle rammer og kræver dynamiske tilpasninger i praksis – særligt i overgangssituationer med børn. Analysen af en dagtilbudscase viser, at personale gennem kompakte rutiner opbygger intuitive samarbejdsformer baseret på kropslig sensitivitet og erfaring, hvilket bidrager til højere kvalitet i håndteringen af hverdagens komplekse situationer.

Disse såkaldte kompakte rutiner fungerer som en 'randzone', hvor formelle kvalitetsmål møder uforudsigelige og dynamiske situationer. Her fremhæver vi ledelsens rolle i at skabe refleksionsrum, hvor personalet kan bearbejde oplevelser og udvikle en fælles kropslig bevidsthed, der styrker samspillet med børnene. Vi foreslår desuden, at ledelsen kan introducere træningsbaner, der muliggør en bevidstgørelse af de intuitive praksisser og dermed integrere disse i en helhedsorienteret kvalitetsforståelse. Samlet bidrager studiet til en dybere forståelse af kvalitetsudvikling som et dynamisk felt, der kræver både strukturel styring og en etisk situeret tilgang.