Refleksiv praksislæring i relation til den klassiske læringspsykologi: Del I: Præsentation af en læringskapsel

Formålet med denne artikel er at placere UCNs læringstilgang Refleksiv praksislæring i sammenhæng med de klassiske læringspsykologiske teorier. Udgangspunktet er, at ingen nøjagtig ved, hvad der sker socialt, psykologisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt, når læring finder sted. Mange vil derfor i lighed med undertegnede advare imod at reducere læring til teknik, metodik, en bestemt logik og tilhørende evidensresultater. At beskæftige sig med, hvad, hvordan og hvorfor mennesker lærer, kalder på ydmyghed, forsigtighed og en villighed til at lade sig konfrontere af det videnskabelige paradoks. Grundantagelsen bag Refleksiv praksislæring er, at det er refleksivt muligt at skelne mellem forskellige læringsteoretiske optikker uden at adskillige og afkoble dem helt fra hinanden, men snarere anvende optikkerne integrativt og pluralistisk og derigennem lære sammen i og af praksis.