Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet: Økonomiske og organisatoriske konsekvenser

Niels Jørgen Mau Pedersen, Niels Ejersbo, Kurt Houlberg, Christophe Kolodziejczyk, Nicolai Kristensen

Publikation: Bog/antologi/rapport/kliniske retningslinjerRapportForskningpeer review

Abstract

Baggrund
Formålet med denne rapport er at analysere de økonomiske og organisatoriske effekter af refusionsreformen for beskæftigelsesområdet, der trådte i kraft den 1. januar 2016. Med reformen blev de statslige refusionssatser standardiseret, så den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er ens på tværs af de forskellige ydelser. Samtidig blev der indført af en trappemodel, hvor refusionen fra staten aftrappes over tid, hvorved den kommunale andel af finansieringen øges tilsvarende. Det giver kommunerne større økonomiske incitamenter til at få ledige borgere hurtigere i job eller uddannelse.

Det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium har bedt VIVE undersøge, om reformen har haft betydning for den måde, kommunerne organiserer arbejdsmarkedsindsatsen på, og om reformen har bidraget til, at borgere på forskellige ydelser som arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering hurtigere bliver selvforsørgende.

Resultater
Evalueringen peger på, at refusionsreformen i 2016, som er reformens første år, har haft både organisatoriske og økonomiske konsekvenser.
Organisatoriske konsekvenser

Evalueringen af de organisatoriske konsekvenser peger på, at to tredjedele af kommunerne har reorganiseret deres jobcentre efter reformen, ikke mindst ved at sammenlægge organisatoriske enheder. Derudover har kommunerne reduceret det gennemsnitlige antal sager pr. sagsbehandler samt øget brugen af business cases og investeringstankegang i prioriteringen af beskæftigelsesindsatserne og øget koordinering/samarbejde.

Der er omvendt også tegn på, at modtagere, som typisk ikke er så tæt på arbejdsmarkedet, ikke er prioriteret. Også for disse grupper kan der dog være investeret i en mere intensiv arbejdsmarkedsindsats, idet brug af business cases ser ud til at være blevet mere udbredt for disse grupper.

Økonomiske konsekvenser
Evalueringen af de økonomiske konsekvenser peger på, at refusionsreformen har ført til, at borgere med den formodet korteste vej (tilbage) til arbejdsmarkedet kommer hurtigere i beskæftigelse, mens borgere længere fra arbejdsmarkedet kommer langsommere i beskæftigelse.

Mere konkret har refusionsreformen tilsyneladende en positiv effekt på overgangen til selvforsørgelse for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der formodes at være nærmest arbejdsmarkedet, mens reformen ser ud til at virke negativt på kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet. Resultaterne indikerer tillige, at specielt kommuner med en høj andel af langtidsledige ændrer prioritering fra korttidsledige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Resultaterne peger endvidere på, at reformen har øget overgangen til selvforsørgelse for borgere, der har været på sygedagpenge under et år, men omvendt har reduceret overgangen til selvforsørgelse for sygedagpengemodtagere med en varighed på over et år.

Det skal bemærkes, at evalueringen af de økonomiske konsekvenser undersøger de økonomiske effekter i reformens første år, dvs. på kort sigt. Om effekterne er anderledes, større eller mindre på længere sigt er det ikke muligt at sige noget om. Dataene fra evalueringen af de organisatoriske konsekvenser peger dog på, at kommunerne efter 2016 har øget brugen af business cases og investeringstankegang i prioriteringen af beskæftigelsesindsatserne, ikke mindst over for grupper, som typisk er længere væk fra arbejde. Har kommunerne succes med disse investeringer vil billedet af de økonomiske effekter på længere sigt kunne være anderledes end de kortsigtede effekter, vi finder her.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagVIVE - Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Antal sider100
ISBN (Elektronisk)978-87-7119-671-9
StatusUdgivet - 2019
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • Uddannelse, professioner og erhverv

Citationsformater