Rekontekstualisering af forskningsviden i lærerens praksis

Denne artikel belyser spørgsmålet om, hvordan man begrebsligt og dermed teoretisk på en nuanceret måde kan beskrive mødet mellem på den ene side generaliseret forskningsviden og på den anden side lærerens praksis. Hensigten er således ikke at pege på konkrete problemstillinger og mulige løsninger heraf. Artiklen tager snarere afsæt i den præmis, at nuanceret begrebsanvendelse og teoretisk belysning af praksisnære problemer er et væsentligt bidrag til netop løsning af disse problemer. Artiklen trækker på resultaterne af et halvt års forløb med samarbejde med tre lærere på et 10. klasses center. Samarbejdet tog sigte på at udvikle og bidrage til begrebslige nuanceringer af de overordnede begreber, der præger spørgsmålet om læreres anvendelse af forskningsviden fx begreber som forskningsbasering, remediering og rekontekstualisering. Nuanceringerne af disse brede betegnelser for lærerens møde med forskningsviden fremstilles i artiklen i form af kategorier og modeller. Modellerne og de tilhørende kategorier baserer sig på empiriske beskrivelser af, hvilke processer forskningsviden kan mødes med og omsættes af i skolens praksis. Der præsenteres to modeller, dels en model der sætter fokus på lærerens møde med forskningsviden på individniveau, dels en model der fokuserer på lærerens møde med forskningsviden i kontekst.
Som eksempel på forskningsviden blev der taget afsæt i Maj Sofie Rasmussens ph.d.-projekt ’Passion og (dis)engagement blandt unge i udskolingen’ (Rasmussen, 2017), der undersøger potentielle overskridende og marginaliserende processer i og på tværs af forskellige læringsrum i udskolingen (9. klasse) på den svenske NGO og grundskole Fryshuset i Stockholm.
Rekontekstualiseringsprocesser anvendes som det teoretisk samlende begreb for lærernes vidensomsættende arbejde og det udfoldes teoretisk via kompleksitetsteori og vidensociologiske perspektiver. Der anlægges endvidere et multifacetteret videnssyn, der indebærer et stærkt blik for den samtidighed, der ligger i lærernes anvendelse af flere typer af viden: forskningsviden, grundfaglig pædagogisk-didaktisk viden som er teoretisk-filosofisk samt lokal kontekstbunden erfaringsviden.